Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Sømagter udenfor Norden fra Oldtiden til 1648
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
Slaget varede fra 8 Morgen til 7 Aften. De Franskes Tab opgik
til 30000 Mand og 230 Skibe.
Man blev meget nedslagen ved denne Tidende i Frankrige, og
Ingen turde meddele Kongen Efterretningen. Endelig paatog
Hofnarren sig dette Hverv, idet han gik til Kongen og raabte: „Aa
de feige Englændere, de usle Englændere!" — „Hvi saa?" sagde
Kongen — „Aa de Uslinger, de havde ei Mod til at hoppe overbord
som Deres Majestæts tapre Normanner og Franskmænd gjorde."
Det er at mærke ved dette Slag, at Intet nævnes hverken om
Spironer, Galeier eller Rofolk; heraf og af andre Omstændigheder
fremgaaer, at hverken Aarer eller Spironer have været brugte, og
at Grækeres og Romeres Stridsmaade paa denne Tid maa have
været aflagt baade af Englændere og Franskmænd. Der er
ligeledes, ihvorvel Beretningen ei bestemt udtaler sig herom, Grund
til at antage, at Skibene have kjæmpet med Bredsiden mod
hinanden, deels fordi ingen Roning omtales, deels fordi de Vaaben,
som brugtes, vare af saadan Art, at større Rum fordredes, end det
som Stavnen kunde tilbyde.
Uagtet vi saaledes see, at Englænderne allerede paa den Tid
tilkjæmpede sig Fordele tilsøes, frembyder deres Søhistorie lidet
Mærkeligt, førend de store Opdagelser i det 15de Aarhundrede vakte
deres Lyst til lange Reiser. Men efterat Dronning Elisabeth, hvis
Fader, Henrik den 8de, ansees som Grundlæggeren af den engelske
Marine, havde besteget Thronen, blive Beretningerne om deres
Bedrifter tilsøes ei alene de interessanteste, men gribe ogsaa saaledes
ind i de fleste andre Nationers, at England herefter indtager den
meest fremragende og betydende Plads i Søkrigshistorien.
Hollænderne ere i det Foregaaende kortelig omtalte; de have
paa denne Tid allerede indlagt sig et Navn tilgøes. Første Gang
finde vi dem omtalte som Kjæmpende paa Søen under Ziriseas
Beleiring af Greven af Flandern i Begyndelsen af det 13de
Aarhundrede. Understøttelse af Philip den Smukke af Frankrige, der
havde sendt Hollænderne 20 Skibe og 16 genuesiske Galeier, kom
det til et Slag mod Greven af Flandern, der førte 80 Skibe mod
dem. Begunstiget af Vinden sendte denne en Brander imod dem;
dog Vinden sprang om i det samme, Branderen drev tilbage, og
Forsøget mislykkedes. Kampen begyndte nu, men forskjellige
Omstændigheder gjorde, at den snart ophørte for snart efter at be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
