Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Sømagter udenfor Norden fra Oldtiden til 1648
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Paa begge Sider førtes denne Krig, der allerede havde varet
i flere Aar, med den vildeste Forbitrelse, og Pardon var der neppe
at tale om fra nogen af Parterne. Hollænderne druknede eller
hængte alle Spaniere, der faldt i deres Hænder, og den Skjæbne,
som blev Staden Haarlem tildeel efter dens Indtagelse, viser
hvorledes Spanierne behandlede sine Modstandere.
For at kue Nord-Holland, udrustede Alba én mægtig Flaade
i Amsterdam under Grev Bossy. De truede Stæder vare dog ei
uforberedte paa Forsvar; den et saadant Hverv vel værdige
Admiral Thierry commanderede de Confederedes Flaade. Ilte Oct.
1573 kom det til et stort Slag i Nærheden af Munikendam. De
Spanske havde i Begyndelsen af denne Kamp, som varede i 24
Timer, paa Grund af sit overlegne Artilleri nogle Fordele, men
dette varede ei længe; Grev Bossy maatte stryge, og toges tilfange.
De øvrige Chefer, som saae dette, gjorde Forberedelser til at
sprænge sine Skibe i Luften, men, underrettede om, at Admiralen
havde capituleret for dem ogsaa, maatte de overgive sig; kun
nogle faa undkom til Antwerpen for at bringe Efterretning om
Nederlaget. En ny Expedition til Undsætniug af Middelburgh
under Beauvoirs Anførsel havde ei bedre Held; med Tabet af 3
Skibe maatte den søge Sikkerhed ved Berg op Zoom.
Foranlediget dertil ved disse stadige Nederlag, begjærede
endelig Alba sin Afløsning, og hans Efterfølger, Don Louis de
Re-quesens foresatte sig med Kraft at gjøre en Ende paa dette for
Spaniens Vælde saa farlige Oprør. En Flaade, større end nogen
af de foregaaende, udrustedes nu i Antwerpen for at slaae
Hollænderne og undsætte Middelburgh, hvis Beleiring havde varet i to
Aar. Saa mægtige havde hans Forberedelser været, at Requesens
selv i Visheden om et heldigt Udfald begav sig til Berg op Zoom
for at være Vidne til Kampen. Spaniernes Styrke udgjorde 15
Batailloner Infanteri, der indskibedes paa 96 Skibe. Størsteparten
af disse afgik til Vest-Schelden, medens Resten gik til den østlige
Arm, men saavel Veiret som Krigslykken var dem imod; nogle
Skibe strandede, og de øvrige bleve slagne af den hollandske
Admiral Boisot, medens Prindsen af Oranien samme Dag anfaldt
Spanierne ved Vliessingen. De bleve nødte til at vende tilbage til
Antwerpen, og Middelburgh kunde ikke mere frelses.
Dragende Fordeel af den Forvirring, som opstod i Antwerpen
gjennem de spanske Troppers Mytteri, gik Boisot opad Schelden,
og erobrede to fiendtlige Skibe, som vare detacherede fra den ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
