Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Norden fra Calmarunionen til omtrent 1700
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den af mange Grunde hos Svenskerne opstaaede Misfornøielse
med Erik voxede endelig til aabent Oprør, og Stockholm truedes
af de Misfornøiedes Anfører Engelbrecht Engelbrechtsson. Et Par
uheldige Tog foretoges af Erik for at undsætte Stockholm, men
Intet udrettedes, han tabte en Mængde Skibe; paa et af disse Tog
fandt han endog forgodt at . plyndre sine egne Kyster. Det var
saaledes ei underligt, at Misfornøielsen maatte gribe mere om sig,
Scl£l ät Erik endelig saae sig nødt til at fortrække til Yisborg
paa Gotland, hvorfra han i Forening med Yitalianerne foretog
Køvertog mod sine egne Rigers Kyster og Skibe. Forgjæves
opfordrede de Svenske hans Eftermand Christopher af Bayern til at
gjøre en Ende paa dette Uvæsen; paa alle Forestillinger herom
lød Svaret: „Min Morbroder maa dog ogsaa have Noget at leve
af." Endelig maatte han dog foretage en Expedition mod ham,
der imidlertid kun blev dreven paa Skrømt; Plyndringen vedblev
som før. Men neppe var Carl Knutsson kommen paa Thronen,
før han 1449 foresatte sig at forjage Erik fra hans Sørøverrede;
denne var dog ei uden Yenner; thi fra Danmark sendtes to
Flaader under Oluf Axelsen til hans Bistand. Yisby var erobret af
de Svenske før de danske Flaaders Ankomst, men disse fratoge
Svenskerne ei alene Fæstningen Visborg men hele Øen, og førte
Erik bort med sig.
Under de stadige Kampe om Sveriges Krone forefaldt i 1452
under Christian den 1ste ved Winda-Strøm i Stockholms Skjærgaard
en for de Danske fordeelagtig Træfning. Den danske Flaade under
Oluf Axelsen havde 46 Skibe, medens den svenske bestod af 35
større og endeel mindre Skibe. Under Kong Hans’s Kamp med
Svante Sture vare de danske Vaaben ei saa heldige; i’1511 under
Bornholm kom det mellem de danske og hollandske Flaader paa
den ene Side og cle svenske og lybeckske paa den anden Side til
et Slag, i hvilket disse sidste erobrede adskillige Skibe, og det
danske Admiralskib Engelen led betydeligt. I en senere Træfning
ved Revel vare de Svenske atter seierrige, idet de i Forening med
sine hanseatiske Bundsforvante sloge de Danske, og fratoge dem
to Skibe.
Omtrent paa denne Tid begyndte man at indføre Brugen af
Geværer og Kanoner paa Skibene; allerede i Slutningen af det
15de Aarhundrede havde man begyndt at benytte dem, men deres
Indførelse blev først almindelig i Begyndelsen af det 16de. De
første Kanoner vare naturligviis baade med Hensyn til Form,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
