Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Norden fra Calmarunionen til omtrent 1700
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Styrke som Affutage o. s. v. høist mangelfulde. Først forfærdigedes
de af Træ, der omgaves med Jernbaand; senere smeddedes de af
JernstæDger, og endelig opfandt man at støbe dem af Jern eller
Metal. Førend de vare saavidt forbedrede, at de støbtes med
Tapper, gav man dem en mindre Skrue ved Druen, hvormed de
fæstedes paa en Egeplanke; de større lagdes paa Stillinger, og
bleve derved baade usikre og vanskelige at haandtere. Eftersom
det befandtes nødvendigt at sikre Skibene mere og mere mod
Entring, byggede man høie Opbygninger paa dem for og agter,
hvilke fik Navn af Kasteller. Paa disse anbragtes hovedsageligt
Kanonerne, og om saadanne andensteds benyttedes, skjød man der
over Bænk. Først senere udhuggedes Porte i Siderne. Man gav
de nye Skudvaaben de besynderligste Navne som: Slanger,
Sker-pentiner, Bøfler, Brølere, Nattergaler, Falke, Trompeter, Basser,
Kartover, Skjerbrækker, Hager m. m. —. Ligesaa besynderlige
Navne havde Skibene paa den Tid. Der omtales: Merseskibe,
Holker, Pinker, Pinasser, Bøierter, Kraveeler, hvoraf de sidste vare
de største; senere finder man ogsaa Benævnelsen Galei.
Naturligviis maatte ogsaa her Skibenes Bygningsmaade ved Ildvaabnenes
Indførelse undergaae Forandring; Kastellerne forsvandt efterhaanden,
Skibene byggedes stærkere, og Porte anbragtes til Skytset.
Ligeledes blev det nødvendigt at gjøre dem mere dybgaaende for at
modstaae Artilleriets Bovenvægt, og at bibringe dem den til dets
Brug nødvendige Stivhed. Andre Nationers Exempel var blevet
fulgt med Hensyn til Skibenes Takkelage, og Master og Seil havde
aldeles fortrængt Aarerne. Den naturlige Følge af den forskjellige
Armeringsmaade var ogsaa en forandret Taktik, idet det første
Formaal nu ei som hidtil var Entring, og Skibene saaledes ogsaa
nu vendte Bredsiden mod hinanden istedetfor som før Stevnene.
Den svenske Flaade var under Unionskongernes Regjering
efterhaanden sunken ned til en Ubetydelighed; Christian den 2den
ødelagde den sidste Rest deraf, og den danske Flaade kunde
saaledes under sin djerve Admiral, Søren Norby, uhindret bringe det
af Gustav Wasa beleirede Stockholm Tilførsel og Undsætning. For
at forhindre flette, tilkjøbte Gustav sig Lybeckernes Bistand, som
disse ogsaa gav ham med 18 Skibe samt nogle Tropper. Erik
Fleming sattes til Befalingsmand over denne Styrke, men
Ly-beckerne meente det ikke ærligt med sin Hjælp, Søren Norby
vilde ellers visselig med sin Escadre været falden i deres Hænder.
Men saa utilbøielige vare de til at foretage sig Noget mod ham,
»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
