Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Norden fra Calmarunionen til omtrent 1700
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
ledes 12 Skibe stærke danske Flaade under Brockenhuus.
Allerede i Begyndelsen af Slaget blev Stormasten nedskudt paa dennes
Admiralskib; Kampen var haard paa begge Sider, men Seieren
erklærede sig for de Svenske, som erobrede 3 Skibe, hvoriblandt
Admiralskibet, og toge den danske Admiral tilfange. Den forhen
angivne Styrke paa begge Flaader er efter svenske Beretninger;
danske angive den svenske Flaades Styrke til 22 Skibe, deres
egen til 8.
Uvante til saadanne Seire tilsøes feirede de Svenske denne
paa en ligesaa usædvanlig som haanende Maade. Der opførtes et
Triumftog, i Spidsen for hvilket Admiral Bagge og hans Officierer
befandt sig, fulgte af den fangne Admiral og nogle fangne danske
Officierer. Disse maatte, alle med blottede Hoveder og hvide Stokke
i Hænderne, marschere bagefter til Musiken af en Violin, som
spilledes af den foran dem paraderende kongelige Hofnar.
Forbitrede over de Baand, de Svenske havde paalagt deres
Handel paa Østersøens østlige Kyster, havde nu ogsaa Lybeckerne
forenet sig med de Danske, og under Øland forefaldt et Slag mod
de Svenske, atter under Admiral Bagge. Den danske Flaade
bestod af 27 Skibe under Admiral Skram, til hvem 6 Lybecker-Skibe
havde sluttet sig. Kampen var meget hidsig, men uden afgjørende
Seier for nogen af Parterne. Natten gjorde en Ende paa Slaget,
og de Stridende maatte søge hver til sine Havne for at
istandsætte sine Skibe.
Imidlertid vare danske Skibe snart atter i Søen; med de
Svenskes Rustninger gik det derimod ei saa hastigt; deres Kyster
bleve saaledes herjede og plyndrede, og Tilførsel afskaaret, indtil
deres Flaade atter kunde gaae tilsøes. Dette skete dog først i
Slutningen af Mai 1564, da Bagge paa sit Chefsskib Makeløs eller
Mars Jutehader viste sig i Spidsen for 35 støn-e og mindre Skibe.
Makeløs var det største Skib, hidtil bygget i Sverige; det førte 173
Kanoner, hvoraf 125 vare af Metal. Den danske Flaade bestod
foruden nogle lybeckske af 28 større og mindre Skibe, og
çomman-deredes af Herlof Trolle. Flaaderne stødte paa hinanden mellem
Øland og Gotland den 30te Mai. Den svenske Admiral var meel
nogle af sine Skibe bleven skilt fra sin øvrige Flaade, og var
saaledes udsat for et heftigt Angreb. Desuagtet forsvarede ’han sig
saa tappert, at den danske Admiral med knækket Storraa
maatte holde ned i Læ af sine Skibe for at reparere. Natten og
Stille standsede Fiendtlighederne, og den følgende Morgen saae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
