- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
73

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Norden fra Calmarunionen til omtrent 1700

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

73

følgende Aar 1565 laae Peder Huitfeldt under den pommerske Kyst
for at hindre Tilførsel fra Sverige. Den svenske flaade, hvorpaa
man i Vinterens Løb havde arbeidet af al Kraft, overrumplede
ham her, 50 Skibe stærk, o,> nødte ham til at sætte Ild paa 4 af
sine Skibe for at hindre dem fra at blive tagne. De øvrige 4
reddede sig ind under Greifswalde, og bleve skaanede paa Grund
af Hertugen af Pommerns Forestillinger om, at deres Ødelæggelse
vilde besværliggjøre Farvandet. Skibene bleve dog beslaglagte, og
ansaaes som svenske Priser.

Den danske Flaades Hovedstyrke laae endnu i Kjøbenhavn, og
havde ikke fuldendt sin Udrustning. Lybeckernes laae derimod ved
Falsterbo, hvorhen Horn efter Træfningen under Pommern ogsaa
ankom. En saa stærk Fiende turde Lybeckerne ikke vove sig i
Dyst med; de lettede derfor, og lagde sig op under Amager. De
havde kun faa Skibe, og havde endog nylig ved Vaadeild mistet
deres Admiralskib. Horn forfulgte dem, og den største
Forskrækkelse opstod i Kjøbenhavn, men de svenske Lodser vovede ei at
føre Skibene op gjennem Drogden, og Horn saae sig nødt til at
ankre langt østenfor Dragø. Da lian Intet kunde udrette her,
seilede han til Trawemünde for at ødelægge et der bygget meget
stort Skib. Hans Plan mislykkedes dog, og han begav sig ud for
at opsøge Fienden. Denne lod ei heller længe vente paa sig. Den
4de Juni udenfor Buchou mellem Wismar og Piostock opdagedes
28 Seilere, der viste sig at være den danske Flaade under Herlof
Trolle. Uagtet sin langt ringere Styrke tog den kjække danske
Admiral intet Øieblik i Betænkning at angribe den betydeligt
overlegne Fiende. Han lænsede ned paa den Bidevind liggende
svenske Flaade, bragte snart et af de fiendtlige Skibe til at trække
sig ud af Kampen, og forsøgte derpaa at entre 4 forskjellige Skibe.
Under Forsøget paa den sidste Entring blev Trolle dødeligt saaret.
Kampen førtes haardnakket paa begge Sider, indtil Natten skilte
de Stridende ad. Uagtet det ikke kom til noget afgjørende Resultat,
var denne Kamp paa Grund af dens Ulighed dog høist ærefuld
for de Danske, som ogsaa den følgende Morgen vist skulde have
fortsat Bataillen, hvis deres Admiral ei havde været dødeligt saaret;
thi Ingen turde nu paatage sig Commandoen i hans Sted. Den
danske Flaade trak sig tilbage til Sundet, medens den svenske
holdt hen mod Bornholm.

Det varede dog ikke længe før den danske Flaade atter var i Søen
under Commando af Otto Rud, som havde indtaget den savnede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free