Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Norden fra Calmarunionen til omtrent 1700
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Pascha, og afhug hans Hoved med hans egen Sabel. Flere Stater
kappedes om at faae ham i sin Tjeneste, men han afslog deres
Tilbud; hædret med Æresviisninger vendte han tilbage til
Norden, hvor Kong Fredrik den 3die udnævnte ham til
Generalad-miral og Admiralitetsherre. Uagtet Adelaer og Juell ei altid vare
ganske enige, da den første ved alle Leiligheder søgte at
frem-trække Hollænderne, som han ansaae for Verdens ypperste Søfolk,
skred dog Marinen betydeligt frem ved deres Bestræbelser. Juell
erkjendte vel ogsaa Hollændernes Dygtighed, men troede, at man
med egne Kræfter kunde naae Maalet, og arbeidede saaledes i
enkelte Retninger mod Adelaer. Begge havde de dog store
Fortjenester af Flaaden; en ikke fjern Fremtid skulde ogsaa vise, at
Juell havde Ret, naar han troede, at Hollænderne kunde undværes.
Det var ham forbeholdt paa en glimrende Maade at vise, hvorledes
han med danske og norske Søkrigere kunde seire uden deres
Bistand. Uagtet Begge havde store Fortjenester med Hensyn til
Flaadens Effectivitet, led dog Holmens Drift under deres Uenighed,
og faa af Krigsskibene byggedes der; nogle kjøbtes fra Holland,
men største Delen byggedes i Neustadt og i Norge. Den
almindelige Priis for et Skib paa 20 Kanoner var dengang omkring
10000 Rigsdaler. Det sværeste Slags Kanoner, som benyttedes,
var 18-pundigere, og de forskjelligste Calibre brugtes paa samme
Skib, eftersom det bedst kunde falde sig. I 1674 talte den
dansknorske Flaade 33 Krigsskibe og 46 Defensionsskibe, af hvilke
sidste 22 leveredes af Norge. Skibenes Besætning bestod ogsaa
paa denne Tid omtrent af ligesaamange Norske som Danske.
Saaledes bestemtes det i 1679, at hvert af begge Riger i paakommende
Tilfælde skulde kunne stille 2000 Mand, som skulde henhøre under
Søindrulleringen. I Norge maatte Kjøbstæderne stille 600, og
Kyst-districterne de øvrige 1400.
Sverige havde ikke benyttet Freden saa godt som Danmark;
vel var dets Flaade ingenlunde ubetydelig, men der havde ei været
sørget for stadige Øvelser og Udrustninger, og den savnede derfor
baade dygtige Befalingsmænd og Matroser. En nødvendig Følge
heraf var, at det svenske Flag under den skaanske Krig kun
høstede liden Hæder. Gustaf Otto Stenbock gaves som Rigsadmiral
Commandoen over Flaaden, som da talte 58 Skibe med 2184
Kanoner og 10000 Mands Besætning. En saa anseelig Flaade vilde
vistnok have gjort den danske Herredømmet i Østersøen stridigt,
om den havde været bedre ledet, men Stenbock var, ligesom nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
