- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
85

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Norden fra Calmarunionen til omtrent 1700

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

85

senere svenske Øverstbefalende tilsøes i denne Krig, ikke Sømand.
Dette skulde ogsaa snart vise sig. Den forenede dansk-norske og
hollandske Flaade udsendtes strax#ved Krigens Udbrud i 1675 til
Østersøen for at opsøge den svenske Flaade, og levere den Slag.
Cort Adelaer førte Commandoen, og under ham Admiral Niels
Juell og den hollandske Commandeur Brincke. Den svenske Flaade
skulde overføre 10000 Mand til Pommern, og det var ham især
paalagt at forhindre dette. Dog Stenbocks Uduelighed og slette
Manøvrer havde allerede nødt den svenske Flaade til med Tabet
af mange Skibe at søge Havn, inden Adelaer kunde træffe den.
Stenbock blev for denne ulykkelige Expedition sat under Krigsret,
afskediget fra sit Embede og ilagt betydelige Bøder. I Erkjendelsen
af Stenbocks Dygtighed paa et andet Element end Søen og paa Grund
af den Undskyldning, der laae i Mangelen paa Øvelse hos hans
Matroser, formildede dog Kong Carl den Ilte betydeligt denne Straf.
Saa uøvede vare ogsaa de svenske Matroser, at det under
Krigsretten oplystes, at paa et af Skibene Chef og Officierer maatte
spille Tørn om at staae tilrors, og at der paa samme Skib ikke
fandtes mere end 4 Mand, som kunde rebe et Seil.

Adelaer døde 5te November s. A., og Niels Juell, der fulgte
ham i Commandoen, udsendtes tidligt det følgende Aar til
Østersøen med 13 Krigsskibe, nogle Brandere og mindre Fartøier. Med
denne Styrke gik han til Gotland, som han erobrede, efter paa
Veien at have opbrændt en svensk Fregat og taget en anden.
Under Bornholm stødte den hollandske Schoutbynacht Allemonde og
den danske Admiral Rodstehn til ham med endeel Skibe, saa at
den Styrke, Juell nu havde under sin Commando, talte 25 Krigsskibe.

I Sverrig havde man imidlertid udrustet en Flaade, der vel
var den største, som nogensinde forlod svensk Havn. Den bestod
af 25 Rangskibe, 9 Fregatter, 8 Brigger, 6 Brandere og 16
armerede Handelsskibe, havde 2196 Kanoner og var bemandet med
12000 Mand. Men atter begik man den Feil at lægge Befalingen
over den svenske Flaade i en ukyndig Mands Haand. Denne
Mand var Lorentz Creutz, der, allerede noget tilaars, aldrig havde
været i Krigen og end mindre til Søes. Det var let at forudsee
Følgerne heraf, især naar han skulde maale sig med Tidsalderens
fornemste Sømænd, saadanne som Juell, Tromp, Allemonde, van
der Heuvel.

I Nærheden af Bornholm fik .Juell denne overlegne Fiende i
Sigte. Allerede paa langt Hold begyndte Ilden, uden dog at af-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free