Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Norden fra Calmarunionen til omtrent 1700
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
stedkomme betydelig Skade for nogen af Parterne. Den svenske
Flaade formaaede, uagtet sin Overlegenhed, Intet at udrette, deels
paa Grund af sin Admirals uforstaaelige Signaler, deels paa Grund
af den Uorden, som foranledigedes ved hans Manøvrer. Da nemlig
hans Søn, Major Creutz, kom uklar af en Brander, braste
Admiralen bak for at see hvordan det vilde gaae ham, og i
paakom-mende Tilfælde yde Hjælp; de øvrige Skibe maatte følge samme
Manøvre, og Linie eller Orden kunde ikke holdes. Uden andet
Resultat paa nogen af Siderne, end at de Danske erobrede et
mindre fiendtligt Skib, skiltes Flaaderne ad; den dansk-norske
styrede hen mod Sundet, og den svenske ankrede ved Trelleborg.
Efter denne Affaire stødte den i danske Tjeneste som
Generaladmiral optagne Hollænder Cornelius Tromp under Falsterbo til
Juell, og overtog Commandoen over den samlede Flaade. Dennes
Styrke var saaledes bragt op til 25 Rangskibe, 10 Fregatter, 5
Brandere og 17 mindre Fartøier. Tromp førte selv sit Flag paa
det danske 86 Kanons Skib Christian den 5te; 16 af Skibene vare
hollandske. Efter den 30te Mai 1676 at have lettet fra Ankerpladsen
mellem Stevns og Falserbo, opdagedes den svenske Flaade hen
paa Dagen, og jagedes østerud. Den første Juni indhentedes
Fienden under Øland; begge Flaader styrede rundt hen i N. Ostl.
Retning, Y N V Vind; den danske var kommet mellem Landet og
Fienden, og havde saaledes faaet Luven; de Svenskes Lodser havde
nemlig ei vovet at tage den nærmere ind mod Kysten. Flere af
deres Skibe havde ved den Force af Seil, de under Retraiten havde
ført, faaet Havari baade paa Ræer og Stænger. Omtrent ved
Middagstider aabnedes Ilden af Tromp mod Creutz’s Admiralskib.
Stora Kronan paa 126 Kanoner. Dette Skib saae sig ogsaa truet
af et Fartøi med Viceadmiralens Flag paa Toppen, som antoges for
en Brander, og mod hvilken Ilden derfor rettedes fra 8 af underste
Batteries Kanoner. Den tappre svenske Admiral Uggla saae sig
imidlertid istand til at afskjære nogle danske Skibe, og signalerede
derfor om Tilladelse til at dreie til, og vende. Dette tillodes ikke
alene, men Creutz gav Signal for hele Flaaeden til at vende.
Forgjæves gjorde man ham opmærksom paa det Farlige i at
udføre denne Manøvre, uden at Seil minskedes; forgjæves bad man
ham betænke, at toppede Mærsseil var Alt hvad man kunde føre
rundt; alle Forestillinger vare frugtesløse, Admiralen gav Befaling
til at vende. Med den Fart, Skibet havde, gik ogsaa Vendingen
hurtigt nok, men, førend Ræerne vare ombraste, kom en heftig Byge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
