Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Norden fra Calmarunionen til omtrent 1700
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
angivet; kun beretter Tromp, at der paa hans Flagskib vare noget
over 100 Døde og Saarede.
Ved denne Seier havde den dansk-norske Flaade vundet et
saadant Herredømme tilsøes, at Intet hindrede den i at bringe
Tropper iland hvorsomhelst paa den svenske Kyst; den var
saaledes Hæren til betydelig Nytte. I Operationerne mod Gothenborg
var derimod den derhen sendte Flaadeafdeling uheldig; et Forsøg
paa at opbrænde den der under Sjøblads Commando liggende
svenske Escadre mislykkedes; de Danske maatte endog selv sætte Ild
paa et 50 Kanons Skib, Kjøbenhavn, som var kommet paa Grund, og
ei mere kunde reddes. 3000 Matroser, anførte af Tromp, deeltoge
derimod med megen Virkning i Slaget ved Landskrona.
I det følgende Aar 1677 aabnedes Krigsbegivenhederne tilsøes
med det for de dansk-norske Vaaben saa ærefulde Søslag under
Langeland. Det var atter Niels Juell, som her føiede ny Hæder
til sin allerede erhvervede Berømmelse. Hans Escadre bestod af
13 Skibe, 2 Brandere og 1 Galiot med tilsammen 671 Kanoner.
Den svenske Escadre commanderedes af Admiral Sjøblad, og talte
8 større Skibe, 3 mindre og 1 Brander. Den var afsendt fra
Gothenborg for at forene sig med den svenske Hovedflaade under
Ewert Horn. Sjøblad opholdt sig imidlertid saalænge i Belterne,
at Juell paa Underretning herom kunde forhindre Iværksættelsen
af denne Plan. Den 30te Mai om Morgenen opdagede han den
svenske Escadre tilankers ved Rostock. Vinden var NVestl., og
Sjøblad kunde saaledes ikke flygte. Senere paa Dagen gik Vinden
SVestl.; de Svenske, som ikke ønskede at blive angrebne tilankers,
saae herved Leilighed til at kommme ud. De kappede sine Touge,
men maatte i det næsten stille Veir lade sig bugsere af sine Baade.
De Danske lode sig ogsaa bugsere, men havde friskere Briis,
saa at de halede ind paa sine Fiender. Kl. 7 vare de saa nær,
at Ilden kunde begynde, dog var Afstanden endnu for stor til at
Skydningen kunde have videre Virkning. Men om Natten omtrent
Kl. 2 kunde Ilden igjen fortsættes; Vinden var SOstl, med frisk
Briis, og begge Flaader holdt NO efter. De svenske Skibe vare
om Natten blevne adsplittede; de Danske derimod holdt god Orden,
og allerede tidligt om Morgenen maatte det svenske Skib Wrangels
Pallats stryge for Enigheden under Captain Dreyer. Efterhaanden
indhentede de danske Skibe den fiendtlige Escadre, og Kampen
blev almindelig. Juell, som en Tidlang havde været engageret med
Fiendens agterste Skibe, satte Seil for at afskjære de forrestes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
