- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
91

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Norden fra Calmarunionen til omtrent 1700

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

91

svenske Skibe lykkedes det at komme ind til Calmar, og dette var
saagodtsom Resten af den hele svenske Flaade; thi de 3 Skibe,
som havde reddet sig til Malmø, bleve enten erobrede eller
ødelagte af den samme Dag ankomne hollandske Flaade under
Commando af Admiral Bastian. Ligesaa erobredes et flygtet svensk
Skib under Falsterbo af et dansk, der ikke havde deeltaget i Kampen.

Saaledes endtes Slaget i Kjøge Bugt, hvorved de danske og
norske Søkrigere paa en saa glimrende Maade lagde for Dagen, at
deres tidligere Kampfæller, Hollænderne kunde undværes. Den
dansk-norske Flaades hele Tab var kun 76 Mand Døde og 211
Saarede, medens de Svenskes derimod var meget betydeligt; 10
Orlogsskibe, 3 Brandere og 7 mindre Fartøier bleve enten erobrede
eller ødelagte; de Dødes og Saaredes Antal opgik til over 4000.

Tromp overtog nogle Dage efter Slaget Commandoen over den
forenede dansk-norske og hollandske Flaade, men Juell var meget
misfornøiet med disse Allierede, der stedse vidste at lade de
Danske komme i den stærkeste Ild, og Tromps Overmod steg
tilsidst saa vidt, at Kongen gav ham sin Afsked, hvorpaa han
kort efter forlod Landet. Den dansk-norske Flaade var efter
Slaget i Kjøgebugt fuldkommen Herre i Østersøen, og ikke engang i
Løbet af det følgende Aar havde de Svenske Skibe at stille mod den.

I 1679 bestod den dansk-norske Flaade af 107 Krigsskibe
med 3428 Kanoner; den svenske havde nu forvundet sine Tab
saavidt, at enkelte Escadrer atter kunde vise sig i Søen. I April
Maaned udsendtes Major Ankerstjerna med 5 Skibe, og traf under
Bornholm to danske Skibe, som han jagede, men som forsvarede
sig saa tappert, at de uskadte undkom. Angreben af en overlegen
dansk-norsk Styrke mistede samme svenske Escadre kort efter
under Øland et af sine Skibe, som sank; dets Besætning toges
tilfange af de Danske.

Men da Juell kort efter viste sig i Østersøen med 35 større
Skibe og nogle mindre, nødtes de Svenske til at holde sig i sine
Havne i Calmar Sund. Kun naar de Danske for at hente Proviant
eller af andre Aarsager ijernede sig, vovede enkelte Skibe at løbe
ud gjennem det nordlige Sund; det sydlige var spærret ved et Skib,
som de Danske havde forsænket. Ved en af disse Leiligheder
forefaldt en Træfning, som fortjener Omtale. Major Lauw havde med
5 Skibe været ude i den nordlige Deel af Sundet , da den
fiendtlige Flaade tvang ham til at løbe ind igjen. Uheldigviis sattes
hans Skib Nyckelen herved af Lodsen paa Grund, og kunde ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free