- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
98

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Sømagter udenfor Norden fra omtrent 1600 til Syvaarskrigens Slutning 1763

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

98

og til dets maritime og commercielle Overlegenhed. Efter Elisabeths
Død havde Hollænderne faaet Magten tilsøes, og denne var end
mere forøget gjennem Tromps Seier over Spanierne. Hollænderne
havde en stor Flaade, dygtige Admiraler som Tromp, Ruiter og
de Witt samt udmærkede Søfolk, og Udsigterne kunde saaledes
synes smaae for den engelske Flaade til at indlægge sig Hæder i
den i 1652 udbrudte Krig mod Nederlandene. Dog, den engelske
Nation var for Krigen, og deres Admiral Blake skulde snart
erhverve sig et Navn ved Siden af de største Søheltes. Historien
frembyder flere Exempler paa, at Naturen alene har dannet store
Hærførere tillands, men Blake afgiver et vistnok temmeligt
enestaaende Exempel paa, at ogsaa dette kan være Tilfældet med
Admiraler. Han var nemlig 50 Aar gammel, da han første Gang
befalede over en Flaade, og havde hidtil ikke tjent tilsøes. Des
større Hæder indlagde han sig ved at beseire saadanne Fiender
som Tromp, Ewertzen og Ruiter, og hans Hæder bliver ikke mindre,
fordi de engelskes Skibe vare de hollandske overlegne i Størrelse;
thi som oftest vare de dem underlegne i Antal.

Krigen aabnedes med Slaget udenfor Downs 18de Mai 1652.
Paa denne Dag kom Blake krydsende med 20 Skibe, og mødte
Tromp med en Flaade af 45; ved at affyre 3 Skud opfordrede
Blake den hollandske Admiral til at vise den engelske Flaade
tilbørlig Honneur i eget Farvand; dog Tromp besvarede Opfordringen
med det glatte Lag, og Krigen var begyndt. Uagtet Hollændernes
Overlegenhed tabte de dog Slaget, og maatte trække sig tilbage
med Tabet af to Skibe, som faldt i Englændernes Hænder. Ikke
længe efter dette Slag erobrede Blake en stor Koffardiflaade
tilligemed 12 Krigsskibe, som skulde convoiere den. Dette opbragte
Generalstaterne saaledes, at de fratoge Tromp Commandoen, uagtet
denne ved Storm havde været hindret fra at løbe ud, og saaledes
ingen Bistand havde kunnet yde. Dog kort Tid efter fik Tromp
atter Befalingen, og gik med en Flaade paa 77 Skibe for at opsøge
Blake. Denne fandt han ogsaa liggende med en underlegen Flaade
paa Downs Red. Det synes, af hvad man kan uddrage af de
ufuldstændige og hinanden tildeels modsigende Beretninger, som
om Tromp her har brugt omtrent samme Taktik som Nelson
senere ved Abukir, at sætte Fienden mellem en dobbelt Ild. Dette
synes ialfald at fremgaae deraf, at kun 22 engelske Skibe vare i
Ilden. Englænderne maatte endelig flygte efter en haardnakket
Strid, og reddede sig med Tabet af 3 Skibe ind i Themsen. Efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free