Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Sømagter udenfor Norden fra omtrent 1600 til Syvaarskrigens Slutning 1763
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
som maaske var værre, sin tapre Admiral Tromp, som under
Slaget dødeligt saaredes, hvilket vel ogsaa bidrog til det uheldige
Udfald for Hollænderne.
Generalstaterne formaaede nu ei længere at udholde Krigen;
de tilbøde Fred, som ogsaa kom istand, men paa temmelig haarde
Vilkaar; Englænderne forbeholdt sig nemlig at visitere alle
Han-delsfartøier, og hertil gav Krigen med Spanien dem mange Paaskud.
Det var imod denne Nation, at Cromwell nu rettede sine
Vaaben; Skibe afsendtes i alle Retninger for at forurolige deres
Handel, et Angreb gjordes mod St. Domingo, og Jamaica fratoges dem.
En større Bedrift udførtes af Blake i 1657, idet han ved Sta. Cruz
paa Teneriffa ødelagde den spanske Sølvflaade paa 16 Skibe, som
laae fortøiede her, dækkede af ikke mindre end 7 Forter. Tiltrods
fer dette mægtige Forsvar forcerede Blake Indløbet, opbrændte
hele Flaaden, og, hvad der er det mærkværdigste, kom, begunstiget
af en Vindforandring, atter tilsøes uden at have tabt et eneste Skib.
Carl den 2den, Cromwells Eftermand, indsaae, at det var alene
ved en mægtig Flaade, at Englands Storhed skulde hævdes; han
nøiedes derfor ikke med at forøge Skibenes Antal og at forbedre
deres Udrustning, men formaaede flere af de gamle Familier til at
lade sine Sønner træde ind i Marinen, og udnævnte sin Broder til
Storadmiral. Det var ikke at vente, at Freden med Holland kunde
blive langvarig, og begge Magter ansaae den ogsaa mere som en
Stilstand, i hvilken de skulde yderligere ruste sig til fornyet Kamp.
Begge Riger eiede ogsaa Kræfter til med Fremgang at paaskynde
sine Flaaders Udvikling, og i Holland kunde man endog i Løbet
af 2 Aar lade 62 større Skibe løbe af Stabelen. Flere Overgreb,
som de Engelske tiltoge sig paa Søen baade i egne og fjerne
Farvande, paaskyndede Krigen, hvis Udbrud fandt Sted i 1664.
Hollænderne havde da samlet en betydelig Flaade; den bestod
af 103 Skibe og Fregatter tilligemed 11 Brandere, og stod under
Admiral Opdams Befaling. Den engelske under Hertugen af York
talte 100 Skibe og Fregatter, hvoriblandt ikke saa faa Tredækkere.
Disse Flaader stødte paa hinanden udenfor Lowestoffe den 13de
Juni 1665. Det var under Livsstraf paalagt Opdam at modtage
Slag; han maatte lyde sine Befalinger, uagtet Krigsraadet var
derimod; „imorgen", sagde han, „skal jeg være kronet med Laubær
eller Cypresser."
Slaget stod den følgende Dag, og havde et for Hollænderne
høist uheldigt Udfald. Opdams eget Flagskib, Endracht, paa hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
