Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Sømagter udenfor Norden fra omtrent 1600 til Syvaarskrigens Slutning 1763
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
den engelske Admiral sig kun i Spidsen for 20 Skibe foruden 3,
der vare aldeles utjenstdygtige; disse lod han opbrænde, og lagde
sig med Resten færdig til at modtage sine Modstandere. Om
Eftermiddagen vare disse komne ham paa Skudhold, da Prinds
Ruperts Escadre kom i Sigte, og begge Afdelinger søgte nu med
Force af Seil at iværksætte sin Forenirg. Dette lykkedes ogsaa,
dog med Tabet af et Skib, som kom paa Grund og blev. erobret
ved Galloper, og Kampen fortsattes atter den 4de Juni. Det var
nu Englænderne, som vare de Angribende; Slaget varede fra Kl.
8 Morgen til 7 Aften, da en svær Tykke endelig gjorde Ende paa
denne langvarige og haardnakkede Strid. Under denne’ 4 Dages
Kamp mistede Englænder e 1G Skibe og Hollænderne 7. — Uagtet
Hollænderne efter denne Seier virkelig vare Herrer tilsøes,
saaledes at de med over 70 Seilere kunde holde det krydsende udenfor
Englands Kyster, vilde deres Modstandere neppe indrømme, at de
havde tabt Slagets De rustede sig igjen med største Iver, og
Hertugen af Albemarle viste sig snart i Søen i Spidsen for 100 Skibe,
med hvilke han efter en to Dages Kamp tilføiede Hollænderne et
betydeligt Nederlag, og fratog dem 20 Skibe.
Uagtet denne glimrende Seier, ønskede England dog nu Fred,
og Forslag bleve i denne Hensigt gjorte Hollænderne. Disse gjorde
imidlertid Vanskeligheder, idet de pønsede paa Hevn, og dreve,
medens Underhandlingerne pleiedes, kraftigt paa sine Rustninger. I
den Tro, at Hollænderne havde tabt Modet efter sidste Nederlag,
og ei engaug havde Evne til at foretage sig Noget mod ham, havde
Kong Carl allerede ladet en stor Deel af sin Flaade aftakle, da
Ruiter pludselig med en Flaade af 70 Skibe og 16 Brandere viste
sig udenfor Themsen. Forfærdelsen blev stor i London;. thi man
frygtede, at han vilde brænde og ødelægge Hovedstaden. Saadant
var dog ei Ruiters Hensigt; han afsendte først en Division, som
bemægtigede sig Sheerness, gik derpaa selv opad Medway ligetil
Chatham, og brændte og ødelagde Alt hvad han fandt af Skibe,
Krigsfornødenheder, Magaziner o. s. v. Uagtet Englænderne
forsvarede sig med overordentlig Tapperhed, led han dog intet Tab
paa denne Expedition; han havde derimod tilføiet Fienden betydelig
Skade, og bidrog væsentligt til den snart paafølgende Fredsslutning,
som kom istand i Breda 1667.
Ved denne Fred bestemtes det, at Generalstaternes Fartøier,
hvad enten de vare Krigsskibe eller andre, skulde yde engelske
Orlogsmænd Honneur ved at nedhale Flaget og lade Bovenseil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
