Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Sømagter udenfor Norden fra omtrent 1600 til Syvaarskrigens Slutning 1763
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
to tapre Admiraler; efter 3 Timers Fægtning maatte Spragge flytte
sit Flag til St. George, hvilket Skib dog ogsaa snart blev saa ilde
tilredt, at han atter var nødt til at bytte Skib; paa Veien blev
imidlertid Baaden, som førte ham, skudt i Sænk, og den kjække
Admiral omkom i Bølgerne. Under Kampen vare disse to hidsige
Kjæmpende blevne agterud for den øvrige Flaade, og Ruiter paa
den ene Side samt Prinds Rupert paa den anden ilede dem til
Undsætning. Ankommen paa Stedet, fandt Prindsen sin blaae
Escadre i en mislig Forfatning; Admiralen næsten ude af Stand til
at forsvare sig, Viceadmiralen til Luvart reparerende sin Takkelage,
og Contreadmiralen inde blandt Fienderne, beskjæftiget med at
underslaae andre Seil. Forgjæves søgte han at samle og ordne
sine Skibe; de vare dertil altfor haardt medtagne. Tromp, som
havde kjæmpet med et mærkværdigt Held, idet han trods den
overlegne Styrke hverken havde Døde eller Saarede, flk dog tilsidst
saadan Skade tilveirs, at han maatte træde over paa et andet
Skib. Det lykkedes ham imidlertid at samle hele sin Flaade, og
da de Franske ei vilde yde sine Allierede videre Bistand, vare
Englænderne tilsidst nødte til at give tabt, og under Beskyttelse
af Natten søge sin Redning i Flugten uden Haab om at kunne
iværksætte nogen Landgang. Hollænderne mistede i dette Slag 2
Admiraler, 3 Captainer og 5 Brandere, men intet af sine Krigsskibe.
Tabet af Folk var paa engelsk Side størst, da deres Skibe havde
Landgangstropper ombord; dog erobredes intet af deres Fartøier,
hvorimod 2 sank, og 4 opbrændtes tilligemed 10 Brandere.
Havde de Franske under denne Kamp ærligt bistaaet
Englænderne, vilde Slaget neppe have faaet et saadant Udfald; imidlertid
vare Hollænderne i Virkeligheden Seiervindere, hvilket bedst viste
sig deraf, at de i en Maaned efter Slaget holdt Søen, uden at
nogen fiendtlig Krydser turde vise sig. Da Hollændernes Handel
under denne Krig havde lidt meget, vare de tiltrods for den sidste
Seier stemte for Fred; Englænderne, hos hvem Krigen aldrig havde
været populær, og som desuden havde lidt betydeligt, vare ikke
mindre tilbøielige til Fred, og denne kom derfor istand i
Westminster 26de Februar 1674.
Det kunde ikke feile, at alle disse Søkrige ligesom de lange
Søreiser, Handelsskibene foretog, maatte øve en betydelig
Indflydelse med Hensyn til Udviklingen saavel af Søkrigskunsten som
ogsaa af Søvæsenet i Almindelighed. Ogsaa vare efterhaanden hine
uformelige, høie, smale og overriggede Skibe forsvundne, og mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
