Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Sømagter udenfor Norden fra omtrent 1600 til Syvaarskrigens Slutning 1763
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
hensigtsmæssige vare traadte i deres Sted. Vel havde
Hollænderne i de første Krige af Hensyn til deres grunde Farvand havt
saa smaae Skibe, at endog deres Flagskibe kun førte 40 Kanoner,
men i den sidste Krig havde de endog 80 Kanonsskibe, hvoraf dog
ingen, som det synes, har været Tredækkere. Saadanne benyttedes
derimod af Englænderne, hvis Skibe ofte havde en Bestykning af
100 Kanoner. Master med Mærs og Stænger vare nu komne
istedetfor de før brugte Pælemaster, og Artilleriet, som før havde
havt de forskjelligste Calibre paa samme Dæk, fik nu idetmindste
det samme Slags Skyts paa hvert Batteri. Smaae Calibre
bibeholdtes imidlertid længe, og endogsaa i 1680 havde et 70
Kanons-skib kun 18pundere paa underste Batteri, 9pimdere paa det øverste.
Hvad denne Tidsalders Stridsmaade angik, faae vi gjennem
Beretningerne kun lidet Begreb om de Evolutioner, som have været
brugte. Vi finde imidlertid, at saavel Hollændere som Engelskmænd
meget anvendte Brandere og Entringer, saaledes at den personlige
Tapperhed ofte gjorde sig gjældende. Slagene vare derfor ogsaa
som oftest yderst blodige, men mindre afgjørende. Hertugen af
York tilskrives saavel Indførelsen af Slaglinien som af Signaler
tilsøes; disse vare dog dengang høist ufuldstændige, og det varede
meget længe, førend de bragtes til at nærme sig den
Fuldkommenhed, de i vor Tid besidde.
Det var i dette Aarhundrede, at de saakaldte Buccanierer eller
Flibustierer gjorde sig saa bekjendte. De Bedrifter, de udførte,
det Mod og den Tapperhed de udviste, grændser næsten til det
Utrolige, og havde de ikke saa ofte besudlet sig med uskyldigt
Blod, vilde have beredt sig det skjønneste Eftermæle. Den lille
0 Tortuga kan kaldes disse dristige Fribytteres egentlige Hjem;
thi herfra skriver sig deres første Opkomst. Nogle Nybyggere, deels
Englændere, deels Franskmænd, vare af Spanierne forjagede fra
St. Christopher, hvor de havde nedsat sig. De toge sin Tilflugt til
Øen Tortuga, og foretoge sig her intet Strafværdigt, naar man
maaskee undtager, at de ansaae det nærliggende St. Domingos store.
Sletter som sine Jagtrevierer; thi herfra hentede de sit Vildt, især
Bøfler, og have ogsaa heraf sit Navn Buccanierer. Men Spanierne
vilde ikke engang taale dem her; de angrebe Øen, medens næsten
alle vaabenføre Mænd vare paa Jagt, begik de meest uhørte
Grusomheder, og nedsablede Alt, Qvinder, Børn, Gamle og Syge. Denne
Grusomhed opbragte Mændene i høieste Grad; de svore Spanierne
rlen uforsonligste Hævn, og bleve deres ubønhørligste Fiender. Fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
