- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
129

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Sømagter udenfor Norden fra omtrent 1600 til Syvaarskrigens Slutning 1763

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

129

tugabanken, hvor Capt. Holmes, Chef for Lennox, der skulde
escor-tere en Convoi til England, snart efter indfandt sig med Melding
om, at en spansk Escadre var i Farvandet. Admiral Knowles
beholdt Lennox hos sig, og havde saaledes 7 Skibe paa fra 50 til
80 Kanoner; den spanske Escadre under Admiral Reggio bestod
af 7 Skibe fra 36 til 74 Kanoner, men var dog den engelske
betydeligt overlegen baade i Mandskab og Kanonantal.

Den 1ste October 1748 om Morgenen kom begge Flaaderne
isigte af hinanden, den spanske liggende i Slagorden for at afvente
Englænderne. Knowles maatte dog bie paa to af sine Skibe,
War-wick og Canterbury, og Kampen begyndte ikke førend om
Eftermiddagen, uden at de to nævnte Skibe endnu havde sluttet sig til
Hovedstyrken. Englænderne maatte saaledes kjæmpe mod en end
større Overmagt, hvoraf Følgen ogsaa blev, at. deres Chefsskib efter
en Times heftig Kamp med den spanske Admiral mistede
Storstangen, og blev saa ilde tilredt, at det maatte holde ud af
Linien, i hvilken det ikke mere indkom under hele Træfningen.
Captain Holmes indtog Admiralens Plads, men vilde maaskee fristet
samme Skjæbne, hvis ikke nu Warwick og Canterbury vare komne
til. Dog dette forandrede Sagerne, det spanske Skib Conquestador
saae sig nødt til at holde ud af Linien, og erobredes af Admiral
Knowles, som imidlertid havde repareret Skade. Ved Nattens
Nærmelse trak Spanierne sig ud af Kampen, og holdt af til Havanna,
hvor de alle indkom undtagen Admiralskibet ; dette maatte
landsætte for at redde Mandskabet , og det opbrændtes den følgende
Dag af de Engelske. Uagtet det skulde synes, at Admiral Knowles
fortjente megen Berømmelse for denne Affaire, hvori han med en
underlegen Styrke havde frataget Fienden et Skib og ødelagt et
andet, blev han dog ved sin Hjemkomst stillet for en Krigsret.
Maaskee hidrørte dette fra feilslagne Forhaabninger hos Nationen
med Hensyn til Erobringen af Sølvfiaaden. Ihvorledes det er,
dømtes han af Retten til at reprimanderes, deels fordi han ikke
havde begyndt Slaget uden at afvente de to Skibe, og deels fordi
han ei havde flyttet sit Flag ombord paa et andet Skib, da hans
eget maatte forlade Linien.

Efterat Freden til Aachen i 1748 havde bevirket nogle Aars
Ophold i Krigsforetagenderne, foranledigede i 1756
Grændsestri-digheder i Amerika et nyt Fredsbrud mellem Frankrig og
England. Operationerne tilsøes begyndte med den ulykkelige Byngs
Søslag mod Franskmændene i Middelhavet. Denne Admiral laae

s ;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free