Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Sømagter udenfor Norden fra omtrent 1600 til Syvaarskrigens Slutning 1763
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
end Superbe, saa at det fristede samme Skjæbne. Det sank
ligeledes, men endnu hurtigere, saa at ikke en eneste Mand blev bjerget.
Den franske Admiral Beaufremont indsaae, at det inden Natten var
umuligt at naae Ankerpladsen, holdt derfor tilsøes. og indkom
lykkeligt til Rochefort. Imidlertid var Størstedelen af den øvrige
franske Flaade kommen tilankers indenfor Øen Dumet, og Hawke
saae sig nu ogsaa ved Nattens Frembrud nødt til at gaae tilankers.
Hans Stilling var her ingenlunde uden Ængstelse; han var kommen
tilankers i Bælmørke Kl. ß om Aftenen paa 15 Favne Vand. var
paa en fremmed Kyst, og udsat for i Stormen at drive iland. Heller
ikke gjorde det hans Stilling behageligere, at der hele Natten
hørtes Nødskud fra strandede Skibe, hvem Veiret ei tillod at komme
til Hjælp.
Den følgende Morgen fandt Contiaus sig med Soleil Royal og
Heros tilankers midt iblandt den engelske Fiaade; Tougene
kappedes strax, og et Forsøg gjordes paa at komme ind paa Reden.
Dog Veiret var saa haardt, Farvandet trangt, og Havet saa oprørt,
at begge Skibe dreve iland. Besætningerne bjergedes, og Skibene
opbrændtes. Samme Skjæbne havde de engelske Skibe Resolution
og Essex; det første var drevet iland om Natten, det andet gik
samme Vei, idet det ifølge Signal søgte at afskjære Soleil Royal.
Otte franske Skibe kom ind i Floden la Vilaine, og laae her saa godt
beskyttede af Batterier og Stængsler, at Englændernes Forsøg paa
med Baade og Brandere at tage og ødelægge dem ikke kunde lykkedes.
Uagtet Englænderne i denne Affaire mistede 2 Skibe var dette
dog Intet mod det store Resultat, de opnaaede, at hindre
Franskmændenes Landgang paa England: i denne Hensigt var nemlig
Conflans’s Flaade udrustet. Unægteligt fortjener Hawke for sin
Djervhed og Dyg’tighed i denne Træfning en høi Grad af
Berømmelse; vel var han sine Fiender overlegen i Antal af Skibe, men
disse havde Fordelen af at være i eget Farvand, og med egne Kyster
og Havne under Læ. Ogsaa vakte Seieren megen Jubel i England,
og Hawkes hævedes til Skyerne af det samme Folk, som paa den
Dag, Bataillon forefaldt, hængte hans Billede i Galgen paa
Londons Gader.
Ogsaa i de ostindiske Farvande forefaldt adskillige Træfninger
af Betydenhed. Det var Admiral Pocock, som førte Befalingen
over den engelske Escadre her, medens Grev d’Achée var Chef for
den franske Søstyrke. lalmindelighed vare de Franske de
Stærkeste i de Batailler, som forefaldt her; paa begge Sider sloges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
