Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Norden fra 1700 til 1788
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 39
Lodjer deelte åamme Skjæbne. Det følgende Aar havde
Coffi-mandeür Löschern 14 Fartøier under sin Commando. I
Embach-strømmen blev han heftigt beskudt og entret af Kusserne, meii
disse flk samme Skjæbne som tidligere de, der entrede Hökentlykt.
Da Löschern saae, at al Modstand var umulig, sprængte ogsaa han
Skibet tilligemed Mandskab og Fiender i Luften, og gjorde derved
Russerne mere forsigtige ved Entringen af svenske Skibe.
I 1704 forefaldt en for den svenske Marine høist ærefuld
Affaire. De neutrale Flage havde under de Krige, som de større
Magter førte med hinanden, ikke altid været respecterede, og det
rar derfor nødvendigt at udsende Skibe til Convoiering. Captain
Psilander afgik i denne Hensigt til Canalen med 50 Kanonsskibet
Øland. Udenfor Orfordness stødte han paa 10 engelske Krigsskibe
under Sir William VVhetstone. og hvilke førte fra 32 til 56 Kanoner.
Saasnart den engelske Leder. Worcester, var kommen indenfor
Skudvidde, rettede den et skarpt Skud forenom Øland, og strax
efter et gjennem Reisningen. Psilander sendte nu en Officier
ombord til den engelske Commodore for at begjære Oplysning om
Aarsagen til en saadan Handlemaade. Svaret var, at man forlangte,
at Psilander skulde hale ned sin Vimpel og lade løbe sine
Bramseil til Ære for det engelske Flag. Saadan Hilsen vilde imidlertid
ikke den svenske Chef give. og Følgen var, at Worcester affyrede
Sit hele Lag paa Øland. Dette Skib blev imidlertid ikke Svaret
skyldig, og tvende velrettede Lag med dobbelt Skarp bragte
Worcester til at brase bak, og sakke agterud. Et andet Skib, Chester,
kom nu op langs Siden og begyndte Ilden, dog dette nødtes ogsaa
efter kort Tids Forløb til at lade sig sakke agterud. Den svenske
Chef stolede paa, at han ei skulde faae nogen Skade paa Stænger
eller Ræer, og saaledes ei faae at gjøre med mere end eet eller
høist to Skibe ad Gangen; men uheldigviis seilede de engelske Skibe
bedre end hans, og han saae sig snart omringet af 3 Skibe. Dog,
et af disse fik snart Grundskud, et andet mistede Storstangen; de
maatte begge trække sig ud af Ilden, men andre Skibe kom stedse
op i deres Sted. Nu fik ogsaa det svenske Skib betydelig Skade
tilveirs, Stængerne gik overbord, og det laae næsten som et Vrag,
ikke destomindre underholdende en heftig Ild. Hidtil havde ikke
Escadrechefen deeltaget i Kampen; nu kom ogsaa hans Skib til,
ég lagde sig agtenom Øland for at beskyde det langskibs, medens
et andet lagde sig for Bougen, og et tredie tvers. Saaledes
omringet, var ikke noget Forsvar mere muligt; desuden vare flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
