Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Norden fra 1700 til 1788
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Kanoner demonterede, og en sønderskudt Dæksbjelke hindrede
Brugen af andre. Psilander ophørte derfor med Ilden, og
Englænderne toge Skibet i Besiddelse. Den svenske Chefs Tapperlied
fik en hædrende Anerkjendelse saavel af hans Modstandere som
af Dronning Anna, der lud Skibet reparere, og atter overgive til
de Svenske. Psilander havde dog ikke den Glæde at bringe det
til Sverige; det strandede og gik tilgrunde paa Skagens Rev, uden
dog at nogen af Besætningen omkom.
Om Vaaréii 1705 afsendtes Admiral Ankarstjerna fra
Carls-krona med 7 Linieskibe, 5 Fregatter og 10 mindre Fartøier for at
overføre en Transport til Kysten af Liefland. Paa denne Tid havde
Russerne bemægtiget sig Øen Retusari, som laae lige foran Newaens
Udløb i den finske Bugt, Det var af Vigtighed at fratage dem
denne Position, og Ankarstjerna søgte deels ved Bombekastning,
deels ved Landgang, at naae dette Maal. Dog samtlige disse
Forsøg vare slet forberedte og ledede, og løb alle uheldigt af: de
Svenske bleve drevne tilbage med et Tab af ialt omtrent 650 Døde
og 150 Saarede. At Antallet af Døde var saa stort, hidrører fra,
at Mange druknede under et mislykket Forsøg paa at gjøre Landgang.
Efterat Carl den 12te i 1709 havde tabt Slaget ved Pultawa,
ansaae Kongen af Danmark Tidspunktet beleiligt til at søge at
gjenerobre de ved tidligere Fredsslutninger afstaaede Provindser;
han forbandt sig derfor med Rusland, Polen og Sachsen, erklærede
Krig, og overførte samme Aars Høst en betydelig Troppemasse til
Skaane. Dog den svenske Bondehær afvendte ved Slaget udenfor
Helsingborg det følgende Foraar denne truende Fare, og Admiral
Wachtmeister, som hidtil havde arbeidet paa Carlskronas
Befæstning, kunde nu anvende sin hele Opmærksomhed paa Flaaden.
Denne blev da bragt op til en Styrke af 4b Linieskibe, 7 Fregatter
og 4 Skytskibe, medens den dansk-norske paa samme Tid talte 41
Linieskibe, 9 Fregatter, 30 Galeier og mindre Skibe. Den norske
Sødefension bestod af 2 Fregatter, 8 å 10 Galeier, 4 Brigantiner
og nogle mindre Fartøier. Efterat enkelte Skibe og Escadrer fra
begge Riger i Løbet af Sommeren havde foretaget nogle mindre
væsentlige Krigsoperationer, afseilede den dansk-uorske Hovedflaade
under Admiral Gyldenløve i September Maaned fra Kjøgebugt for
fra Danzig at overføre 6000 Mancl russiske Hjælpetropper til
Skaane; en Storm adsplittede imidlertid Skibene, og tilføiede dem
saa betydelig Skade, at fiere af dem som ubrugelige maatte sendes
tilbage til Kjøbenhavn. De øvrige 26 Linieskibe, som tilligemed 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
