Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Norden fra 1700 til 1788
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Fjord. Disse bleve senere forstærkede med nogle Fartøier, som
Admiral Rosenpalm lod slæbe derind, og nogle smaae Skjærmydsler
forefaldt mellem Flotillen her og nogle svenske Fartøier, som med
megen Møie vare slæbte frem overland fra Strømstad. Den første
af disse Affairer faldt uheldigt ud for de Norske, medens Captlieut.
«Jansen i den anden jagede et Par fiendtlige Galeier paa Land, og
nødte de andre til at søge Beskyttelse under et Batteri. Senere
forøgedes den norske Flotille med et med 12 Kanoner armeret
Handelsskib fra Frederikshald, og stilledes under Corumandeur
Paulsens Commando. Denne havde den 17de September en hidsig
Fægtning med de Svenske, der dog forblev uden andet Resultat
end stort Tab paa begge Sider. Den norske Flotille bestod nu af
det armerede Handelsskib og 8 Smaafartøier, men de Svenske
forøgede snart efter sin Styrke med 9 Galeier og 5 Chalupper, og
mod denne Overmagt kunde de Norske ikke staae sig. Efter en
heftig Træfning, som varede fra Kl. 5 Morgen til 9 Aften, og hvori
den svenske Konge personligt deeltog, nødtes Nordmændene til at
trække sig tilbage, hvorpaa Paulsen ødelagde sine Fartøier, og drog
bort med Besætningerne
Carl den 12tes Død den Ilte December 1718 fremkaldte
imidlertid en Forandring i alle Forholde; den første Følge var, at
Frederikssteens Beleiring hævedes, og at de svenske Armeecorpser med
stort Tab maatte trække sig ud af Norge. Tordenskjold, som med
en Troppetransport havde været i Norge, var den første til at
overbringe Kongen disse glædelige Nyheder. Denne turde ikke
fæste Lid til saa overraskende Efterretninger, og ytrede sin Tvivl
til Tordenskjold, men denne svarede: „Gid jeg saa vist var
Schout-bynacht, som hvad jeg siger er sandt", og opnaaede ogsaa den
attraaede Værdighed.
I det paafølgende Aar 1719 forefaldt i Østersøen en for den
svenske Marine høist ærefuld Træfning. Commandeur Wrangel
havde faaet Ordre til med Linieskibet Wachtmeister paa 48
Kanoner, en Fregat paa 24, en Brig paa 16 og en Bark at krydse
udenfor den svenske Skjærgaard for at yde Handelen sin Beskyttelse.
Om Morgenen den 24de Mai bleve disse Skibe nordenfor Gottska
Sandø jagede af 3 russiske Linieskibe, hvert paa «50 Kanoner. De
mindre svenske Fartøier bleve snart indhentede og tagne, men
Wrangels Skib var ikke saa let at betvinge. Allerede i Begyndelsen
af Træfningen havde et af de russiske Skibe mistet sit F. M. Seil
og dette gav Wrangel Anledning til at haabe, at han vilde kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
