Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Sømagter udenfor Norden fra 1763 til 1783
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-184
Forinden disse imidlertid kunde iværksætte den signaliserede
Befaling, faldt Mørket paa og satte en Grændse for videre Operationer.
Tabet paa engelsk Sicle i denne Batallie, der har faaet Navn
af Slaget ved Ouessant, angives til 133 Døde og 373 Saarede; de
Franskes Tab er ikke bekjendt.
Om Natten efter Kampen holdt den franske Flaade ind imod
Land, og kunde om Morgenen netop øines fra de engelske
Mastetoppe. Keppels Flaade var ikke i en saadan Tilstand, at Jagning
vilde have været tilraadelig, og han begav sig derfor til Plymouth,
efterat han havde bragt i Erfaring, at d’Orvilliers allerede Dagen
efter Slaget var løben ind til Brest. Ved Keppels Hjemkomst til
England opstod en Tvist imellem ham og Palliser i Anledning af
dennes Forhold under Kampen. Denne Tvist er bleven temmelig
navnkundig i de engelske Annaler, da den foranledigede, at
Kep-pel, uagtet modtagen af Kongen med Naade og af Ministrerne med
den største Artighed, dog paa Grund af en Anklage af Palliser,
stilledes for en Krigsret for at faae sit Forhold undersøgt. Men
dette blev kun en end større Triumf for Keppel; alle Forsøg paa
at sværte ham eller kaste Stænk paa hans Characteer
mislykkedes aldeles, og han blev frikjendt paa den meest hædrende Maade.
Ogsaa havde han den Tilfredsstillelse ved denne Undersøgelse at
erfare, hvor elsket og anseet han var af sine Officierer og
Matroser, og hvilket Navn han havde hos Nationen i Almindelighed; thi
hans Frikjendelse opvakte overalt den meest levende Enthusiasme.
Flaaden paa Spithead gav sin Glæde tilkjende ved et tredobbelt
Hurra, de ostindiske Skibe saluterede, og han førtes i Procession
fra Domstolen til sit Logis med Musik og ledsaget af næsten hele
Portsmouths Befolkning. I London og mange andre Byer
tilkjendegav man sin Glæde ved Illuminationer, og Parlamentet voterede
ham sin Tak, fordi han saa vel havde vidst at beskytte Riget og
dets Handel, og især fordi han den 27de og 28de Juli paa en saa
hæderlig Maade havde hævdet det engelske Flags Ære. Ogsaa
maatte vel Slaget, ihvorvel ikke afgjørende, ansees tabt af de
Franske, da disse allerede Dagen efter havde seet sig nødte til at søge
Havu. Dog disse vare fornøiede med at have kunnet staae sig
saavidt i Kamp mod de Engelske, og d’Orvilliers modtog ogsaa
Beviser paa Gunst og Yndest.
Imidlertid indskrænkede den franske Regjering sig under denne
Krig ikke til at holde Flaader i de europæiske Farvande alene;
de vilde ogsaa kraftigt understøtte sine Bundsforvandte i disses
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
