Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Sømagter udenfor Norden fra 1763 til 1783
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-186
skib Preston. Cæsar var den bedre Seiler, og indhentede snart
sin Fiende, men ihvorvel denne blev betydeligt beskadiget tilveirs,
vedligeholdt den dog en saa kraftig Ild mod Franskmændenes Skrog,
at denne endelig var nødt til at afstaae fra Jagten og opgive Haabet
om at kunne erobre sin tilsyneladende saa ubetydelige Modstander.
Efterat de fiendtlige Flaader en Tidlang havde iagttaget
hinanden, Lord Howe var gaaet tilbage til England, og d’Estaing
havde provianteret fra nogle engelske af amerikanske Kapere
erobrede Proviantskibe, afgik denne med sin Escadre til Vestindien,
fulgt af Byron, som overlod Commandoen paa Kysten til Admiral
Gambier.
Allerede forinden d’Estaings Ankomst til Vestindien havde
Franskmændene dersteds begyndt offensive Operationer.
Englændernes ringe Styrke paa denne Station gav dem god Anledning
hertil, og de kunde saaledes uden synderligt Tab bemægtige sig
den vigtige 0 Dominique. Dog vare heller ikke Englænderne
uvirksomme; en liden engelsk Escadre under Commodore Hotliam, var
samtidigt med d’Estaing afgaaet fra Nordamerika, og havde
forenet sig med Admiral Barrington, som commanderede i Vestindien.
Denne besluttede sig, saaledes forstærket, ogsaa til at gaae
offensivt tilværks. Han tog derfor Tropper ombord, og begav sig til
Øen St. Lucie, som han bestemte sig til at angribe. Dette Angreb
er blevet mærkeligt derved, at den franske Flaade, uagtet
Barrington meget overlegen, ikke formaaede at frelse Øen, i hvilket
Øiemed d’Estaing gjorde mere end eet Forsøg. Barrington, hvis
Escadre bestod af 7 Skibe paa fra 50 til 74 Kanoner, havde neppe
faaet Tid til at lande sine Tropper, da d’Estaing viste sig udenfor
Ankerpladsen. Det blev nu af yderste Vigtighed at søge at faae
varpet Transportfartøierne indenfor Krigsskibene, førend
Franskmændene begyndte Angrebet, og dette lykkedes ogsaa efter store
Anstrængelser, saa at den franske Admiral om Morgenen den 15de
December fandt den engelske Linie færdig til at forbyde ham
Ind-seilingen. Mere som en Slags Recognoscering end som et virkeligt
Angreb holdt d’Estaing med 10 Linieskibe ned mod Englænderne,
og begyndte en lidet virksom Ild, som dog snart atter standsede,
idet Franskmændene efter kort Tids Forløb holdt ud tilsøes. Om
Eftermiddagen kom d’Estaing imidlertid igjen med sin hele
Escadre, bestaaende af 12 Linieskibe; han udrettede trods sin
Overlegenhed dog nu ligesaa lidet som om Morgenen; de Engelskes Linie
var særdeles vel sluttet, og de modtoge Fienden med en saa kraftig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
