Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Sømagter udenfor Norden fra 1763 til 1783
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-193
Her tilbragtes Natten i Fare for at synke, og om Morgenen vare
de neppe atter komne ombord paa Serapis, førend Bon homme
Richard sank, og det saa hurtigt, at Størstedelen af de Saarede
ikke kunde bjerges. Tabet paa engelsk Side bestod af 54 Døde
og 75 Saarede, Amerikanerne havde 306 Døde og Saarede. Visselig
vilde ikke disses Seier været saa dyrekjøbt, saafremt Fregatterne
havde gjort sin Pligt, men med Undtagelse af de Lag, som Alliance
gav mod Slutningen af Affairen, havde disse ingen Bistand ydet.
De engelske Chefers Tapperhed fik hædrende Anerkjendelse af den
engelske Regjering, og Assurancecompagnierne gav dem værdifulde
Foræringer for Convoiens Frelse. Paul Jones fik af Kongen af
Frankrige en Æressabel for denne Bedrift; han havde senere mange
Eventyr, gik i russisk Tjeneste, hvor han blev Admiral, forlod atter
Rusland, spillede en Rolle under den franske Revolution, men døde
endelig i Trang og Elendighed.
Mod Slutningen af 1779 afsendtes Lord Rodney med 20
Linieskibe for at undsætte Gibraltar, som beleiredes af Spanierne, og
for derpaa med sin Escadre at afgaae til Vestindien. Spanierne
gjorde store Forberedelser til Fæstningens Betvingelse, og denne
var i temmelig Nød, da Provianten begyndte at slippe op, og de
fiendtlige Escadrer hindrede enhver Tilførsel. Imidlertid
bemægtigede Rodney sig i Januar 1780 jiaa Høiden af Cap Einisterræ en
stor Convoi tilligemed et 64 Kanonsskib og 6 Caraccasskibe, hvert
paa 20 å 32 Kanoner. Erobringen af denne Convoi var af stor
Vigtighed, da den netop var ladet med alle de Fornødenheder, som
man i Gibraltar manglede. Noget senere stødte Lord Rodney
udenfor Cap St. Vincent paa 14 spanske Linieskibe under Don Juan de
Langara. Først ved Englændernes Nærmelse toge Spanierne
Flugten, men bleve dog snart indhentede af sine Modstandere, hvis
Skibe for en stor Deel vare kobberliudede. Efter kort Tids Kamp
sprang .det spanske Skib San Domingo i Luften og to andre
overgave sig. De øvrige styrede paa Cadix, forfulgte af Englænderne,
og underholdt Ilden liele Natten. Kl. 2 om Morgenen strøg det
agterste spanske Skib, og Englænderne vare nu, efterat have
erobret 5 af de fiendtlige Skibe, saa nære det læ Land, at de ei kunde
fortsætte Jagningen; to af Priserne maatte efterlades under
Kysten. Lord Rodney undsatte Gibraltar, og begav sig derpaa
til Vestindien.
I Amerika førtes Commandoen over de engelske Escadrer, paa de
forenede Staters Kyster af Admiral Arbuthnot, i Vestindien af Parker.
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
