Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Sømagter udenfor Norden fra 1763 til 1783
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-206
dene besatte 0, hvor disse lettelig kunde opføre Batterier mod ham.
Den fiendtlige Flaade holdt ham blokeret, og syntes at ville hindre
ham i at undkomme, og hans Stilling var ingenlunde
misundelsesværdig, især saasom det var af yderste Vigtighed, at hans Escadre
i god Forfatning skulde kunne støde til Rodney, saafremt denne
skulde have Haab om at modstaae Fienden paa disse Have. Han
gjorde derfor i største Stilhed Forberedelser til at komme bort;
hver enkelt Skibschef fik Ordre til nøiagtigt Kl. 10 om Aftenen
den 14de Februar at kappe sine Touge, sætte Seil i al Stilhed, og
gaae tilsøes saa tæt efter sin Formand som muligt, idet hele
Escadren uden Signal fulgte Admiralens Bevægelser. Skibscheferne
opfyldte sine Ordres med den største Nøiagtighed; den engelske
Flaade kom Seil uden at bemærkes af de Franske, og var om
Morgenen saa langt borte, at den ikke mere kunde øines af disse.
Efterat de Franskes Foretagender mod St. Christopher havde
faaet et- saa heldigt Udfald, vendte de sine Vaaben mod andre
Kanter, og erobrede Montserat ligesom paa det faste Land Demerara,
Essequibo og Berbice, hvilke Colonier de Engelske havde erobret fra
Hollænderne. Admiral Hood gik til Antigua, hvor ogsaa Lord
Rodney ankom og overtog Befalingen over den samlede engelske
Flaade, som nu bestod af 36 Skibe.
Imidlertid pønsede de franske og spanske Regjeringer paa at
bibringe Englænderne et haardere Stød end gjennem Erobringen
af hine mindre Øer. De opgjorde Planer til at bemægtige sig
Jamaica, og samlede i denne Hensigt i Martinique en Flaade paa
33 Skibe, paa hvilken Tropper, Artilleriparker og alleslags
Fornødenheder embarkeredes; tillige skulde en stor Convoi i denne
Flaades Følge afgaae til St. Domingo. Da de Engelske nu vare
overlegne, var det den franske Admirals Mening at undgaae Batallie.
og han holdt sig derfor i Nærheden af Øerne med Convoien mellem
sig og Landet, Det vilde have været heldigt for Grev de Grasse,
om han var bleven sin Bestemmelse tro, ei at levere Slag, men det
antages, at Misforstaaelser mellem ham og hans
Underbefalingsmænd har været Aarsagen til, at han fraveg sin Plan, og saaledes
beredte sin og Flaadens Undergang.
Rodney var imidlertid gaaet til St. Lucie, hvorfra han, da det
var af yderste Vigtighed at forhindre Franskmændenes Forening
med Spanierne, afgik paa første Efterretning om, at den fiendtlige
Flaade var gaaet tilsøes. I Dagbrækningen den 9de April
opdagedes denne tilligemed den store Convoi, deels i Stille under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
