Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Sømagter udenfor Norden fra 1763 til 1783
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-207
Dominique, deels i Passagen mellem denne 0 og de saakaldte Saints.
Omtrent Kl. 7 fik en Deel af den engelske Avantgarde Vind, og
stod nordover, medens den øvrige Flaade blev liggende i Stillen.
Heraf tog Grev de Grasse Anledning til at holde ned for at angribe
sin gamle Modstander, Lord Hood, som var Chef for den engelske
Avantgarde. Denne partielle Træfning havde dog ikke noget
Resultat, saameget mindre som den øvrige engelske Flaade nu ogsaa
havde faaet Vind, og nærmede sig de angrebne Skibe. Convoien
havde imidlertid faaet frisk Briis, og havde under Ledsagelse af
tvende 50 Kanonsskibe fjernet sig, saa at den franske Flaade nu
kunde manøvrere mere uafhængigt. Den 10de vare Franskmændene
langt til Luvart. og vedbleve at arbeide sig op mod Vinden,
forfulgte af Englænderne. Den Ilte saaes to franske Skibe, som i
sidste Træfning havde faaet Skade, at være betydeligt i Læ af den
øvrige Flaade. Admiral Rodney heiste nu Signal til almindelig
Jagning for at nærme sig disse Skibe, da det vilde vise sig, om den
franske Admiral vilde opofre dem eller indlade sig i Kamp. Grasse
foretrak det sidste, og holdt ned med hele sin Flaade for at komme
dem til Hjælp. Rodney nedlialede da sit Signal til Jagning, og
formerede sin Flaade i Slaglinie for at modtage Fienden. Om
Aftenen var den engelske Flaade omtrent 2 Sømile i Læ af denne,
som nu kun havde 31 Skibe, og af disse flere temmelig beskadigede
siden Affairen den 9de. De engelske Skibe havde i denne kun
lidt ubetydeligt, havde kun mistet faa Folk og ikke faaet anden
Skade, end i Søen fuldstændigt kunde udbedres.
Den 12te April blev mere afgjørende end de foregaaende, og
er bleven uforglemmelig i den engelske Søkrigshistorie. Tidligt om
Morgenen saaes den franske Flaade til Luvart af Saints Øerne,
liggende med frisk Briis for St. B. Halser og med et af sine
Linieskibe paa Slæb af en Fregat. Dette Skib havde om Natten ved
Ombordlægning mistet sin Fokkemast og sit Spryd, og var nu
Aarsag til det afgjørende Slag, som forestod. Admiral Rodney
afsendte 4 af sine Skibe for at jage, og den franske Admiral ilede
til med hele Flaaden for at undsætte sit havarerede Skib. Efterat
være kommen ned mod den engelske Flaade, som laae i Slagorden
med St, B. Halser, rangerede ogsaa den franske Admiral sine Skibe
i Linie over den modsatte Boug. Den franske Flaade bestod nu
af 30 Linieskibe under Grasse, Vaudreuil og Bougainville, den
engelske af 36 under Rodney, Hood og Drake; Vinden var østlig med
laber Briis. Omtrent Kl. 10 trak Vinden sig noget mere sydostlig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
