Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Sømagter udenfor Norden fra 1763 til 1783
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-209
der var født og opdragen inde i Landet, og som ikke var Sømand,
havde med megen Opmærksomhed fulgt de Søslag, som forefaldt
•i hans Tid, og nøie gransket dem, som tidligere havde fundet Sted.
Det havde været ham paafaldende, at hvor franske og engelske
Skibe enkeltviis kjæmpede mod hinanden, vare de sidste stedse
gaaede seierrige ud af Kampen, medens paa den anden Side Slag
imellem større Flaader altid havde været uafgjørende, og neppe
nogen Gang havde havt saameget som Erobringen af et eneste
fiendtligt Skib tilfølge. Han bestræbte sig for at udfinde Aarsagen
hertil, og fandt, at Grunden maatte ligge i den Taktik, som hidtil
havde været fulgt. Denne gik paa engelsk Side ud paa at komme
til at engagere fra Luvart, fra hvilken Regel kun Keppels Slag ved
Ouessant gjorde en Undtagelse; paa fransk Side gik den derimod
ud paa at erholde Positionen i Læ, hvorved Valget af Afstand
laae i deres Hænder. I det Hele var det begge Flaaders Maal at
komme til at ligge i Linie parallel med hinanden, Avantgarde mod
Avantgarde o. s. v. og Skib mod Skib. De Engelske søgte at
komme til at engagere paa klods Hold, men de Franske, som
meget vel kjendte sin Underlegenhed, naar det kom til saadan Kamp,
tillod dem aldrig at opnaae denne Hensigt; de modtoge
Englænderne med en heftig Langskibs- eller Diagonalild, medens disse
holdt ned paa dem, men holdt derpaa af, og formerede ny Linie i
Læ. Det var en drillende Maade at føre Krig paa, som ikke
behagede Englænderne, og som kun kunde være til disses Skade, idet
de som oftest lede betydeligt, medens de søgte at nærme sig
Fienden fra sin Position til Luvart, Forøvrigt var det altid
brugeligt, at de Franske rettede sin Ild mod Fiendens Reisning, medens
Englænderne derimod søgte at træffe Skrogene. Det var en
nødvendig Følge heraf, at de første mistede flere Folk end disse, som
derimod vare meest udsatte for at faae sine Skibe bragte i saadan
Tilstand, at de ei kunde manøvreres. Clerkes Undersøgelser ledte
ham til det Resultat, at de Engelske ei kunde gjøre Regning paa
heldigere og mere afgjørende Udgange af sine Slag, saafremt de
vedbleve sin hidtil fulgte Taktik. Han gjorde Lord Rodney bekjendt
med sine Tanker og det nye System, han havde udviklet, og dets
første Anvendelse kronedes med glimrende Held i Slaget den 12te
April. Senere udgav Clerke et Værk om Taktiken, som var det
første, i hvilken denne var videnskabeligt behandlet lige siden Pére
la Hostes Skrifter om denne Gjenstand omtrent et Aarhundrede
tidligere. Hans Principer have senere været fulgte, ligetil nu, da
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
