- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
212

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Sømagter udenfor Norden fra 1763 til 1783

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-212

at construere nogle nye Krigsmaskiner, flydende Batterier, som
hverken skulde kunne sænkes eller antændes. Den første af disse
Egenskaber skulde de erholde ved en overordentlig tyk Beklædning
i Bunden og under Kjølen, den anden ved at beskytte den mod
Fienden vendte Side med en Væg, sammensat af Tømmer og Kork
med en Mængde vaad Sand imellem. Man apterede til dette Brug
10 store Skibe af en Drægtighed fra 6 til 1400 Tons, og
bestykkede dem paa Bagbordside med indtil 27 svære Kanoner, medens
et Antal saadanne, saa stort som den halve Bestykning, medgaves
i Skibenes Last for at erstatte dem, som muligens under Bataillon
kunde blive gjorte ubrugelige. Til Beskyttelse mod Bomber
indrettedes et Tag, som ved en egen Mekanisme kunde sænkes eller
hæves; det bestod af et Net af Tougverk, som var bedækket med
vaade Huder, og det kunde gives en saadan heldende Stilling, at
Bomberne skulde rulle ned i Vandet, førend de sprang. For at
kunne gjøre Ilden fra Kanonerne virksommere var en særegen
Indretning anbragt, hvorved hele Laget paa eengang kunde, alfyi’es.
Dog meest af Alt troede man at maatte sikre sig mod Virkningen
af de glødende Kugler fra Fæstningen, og man havde for at
opnaae denne Hensigt sørget for at lede Vandet hen overalt, hvor
saadanne kunde trænge ind. Dette skede ved Hjælp af Rør, som
gjennemkrydsede Skibene saaledes, at Vandet kunde føres til
enhver Deel af dem, og en Mængde Pumper vare anbragte for altid
at kunne holde Rørene fyldte. Man troede herved at bringe de
glødende Kugler til at gjøre sig selv uskadelige, idet de ved at
trænge ind i Skibssiden skulde bringe en saadan Masse Vand over
sig, at de ikke mere kunde antænde Noget. Man ansaae disse
forfærdelige Maskiner for ikke alene at eie ethvert Middel til
Angreb, men ogsaa selv at være frie for Ødelæggelse eller Fare. De
Forberedelser, som forøvrigt bleve gjorte, vare efter samme
storartede Maalestok, og Alt skulde være saa fuldstændigt, som det
var muligt. Omtrent 1000 Kanoner vare samlede foran Fæstningen
for paa eengang at begynde den frygtelige Kanentorden. Mængden
af Kugler, Bomber, Krudt o. s. v. var ganske umaadelig, og alene
af det sidste fandtes ikke mindre end 815000 Centner. Foruden de
flydende Batterier skulde en Mængde andre Fartøier anvendes ved
Angrebet; 40 Kanonslupper, 40 Bombeskibe, et flydende Batteri af
sædvanlig Art og 5 Bombegallioter laae tilligemed 10 Linieskibe,
et stort Antal Fregatter, Galeier og Chebekker færdige til at
deel-tage i Operationerne. Desforuden holdtes omtrent 300 Baade i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free