Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Sømagter udenfor Norden fra 1763 til 1783
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-216
til disse Hjælpeløses Redning. Det var da, at den tapre Curtis
viste sig ligesaa modig til at frelse sine Fiender, som hidtil til at
beseire dem; thi det var forbundet med den største Fare at
nærme sig de brændende Vrag, som hvert Øieblik maatte ventes at
ville springe i Luften. Ogsaa var Curtis nær ved i Udførelsen af
sit menneskekjærlige Værk at rammes af den Død, der havde
skaanet ham i Kampen mod Fienderne. Han befandt sig nemlig
ganske nær ved et Batteri, da dette sprang i Luften; Stykkerne
sprang omkring til alle Kanter, og det er næsten et Underværk,
at han kunde slippe uden anden Skade end nogle Saarede og et
Hul i Baaden; dette var dog ikke større, end at det kunde tilstoppes
med Matrosernes Trøier, indtil en anden Baad kunde komme ti).
Det var særdeles heldigt for Spanierne, at den største Deel af
Besætningerne allerede vare hentede bort fra de flydende Batterier,
førend Captain Curtis gjorde sit Angreb. Desuagtet omkom en stor
Mængde Mennesker, og de Allieredes Tab alene paa de flydende
Batterier anslaaes til 1500 Mand, Fangerne deri iberegnede. Af
hine forfærdelige Krigsmaskiner sprang 9 i Luften, medens det
10de opbrændtes af Englænderne. Angaaende de Allieredes Tab i
Linierne har man ingen officielle Efterretninger, men private
Meddelelser give høist bedrøvelige Skildringer af Tilstanden, og angive
Tabet af Folk som overmaade stort. Tabet paa engelsk Side var
ikke stort; fra den 9de August til den 17de October havdes kun
65 Døde og 400 Saarede. Heller ikke var den Skade,
Fæstningsværkerne havde lidt, af saadan Beskaffenhed, at der var Noget at
befrygte for Fremtiden.
At Angrebet paa Gibraltar saa totalt mislykkedes, kan i nogen
Maade tilskrives, at ikke alle til Fæstningens Betvingelse samlede
Stridskræfter paa eengang kunde virke. Saaledes kunde Flaaden
ikke deeltage paa Grund af Vind og Sø, Kanonslupperne kom
heller ikke i Ilden, og kun eet af Morteerskibene kom paa Kastevidde;
dog kunde Angrebet ikke længere opsættes, da man vidste, at Lord
Howes Flaade nærmede sig.
Imidlertid var denne ikke saa nær, som de Allierede troede;
den var først afgaaet fra Spithead den Ilte September, og den var
af Modvind og Stille saaledes blevet opholdt, at den først den 9de
October kom under den portugisiske Kyst, hvor den flk
Efterretningen om, hvad der var foregaaet den 13de og 14de September.
Her fik Lord Howe tillige vide, at den combinerede Flaade endnu
laae til Ankers i Bugten ved Gibraltar. Uagtet han kun havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
