- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
228

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Norden fra 1788 til 2den April 1801

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-228

76 Mand. Den øvrige Deel af den russiske Styrke var imidlertid
rykket frem østenfra, og havde formeret sig udenfor Holmerne ved
Svensksund. Den bestod af 5 Fregatter og Chebekker, 70 Galeier
og Halvgaleier og 3 Morteerfartøier. Efter 7 Timers Arbeide
lykkedes det denne Afdeling, der var understøttet af et iland anbragt
Batteri, at bane sig Yei gjennem Forsænkningerne, og derpaa
omtrent Kl. 7 om Aftenen at begynde Kampen mod den svenske
Flotille. Denne var dog altfor underlegen til at gjøre kraftig
Modstand, og havde desuden i den tidligere Tid bortskudt næsten al
sin Ammunition, og saae sig derfor efter et høist ærefuldt Forsvar
omtrent Kl. 9 nødt til at retirere. Forfulgt af Russerne og under
en indtil Kl. 2 om Morgenen fortsat Kamp, lykkedes det den
svenske Flotille at komme ind i Indløbet til Lovisa, hvor Beskyttelse
søgtes under Fæstningen Svartholms Kanoner. De Svenskes Tab i
dette Slag var meget betydeligt, de mistede 7 af sine bevæbnede
Fartøier foruden hele den i Kymenebugten liggende Transportflaade,
og lede desuden et Tab af 45 Officierer og 1300 Mand, som enten
bleve fangne, dræbte eller saarede. Tabet paa russisk Side
angives til 1010 Døde og Saarede, hvoriblandt 53 Officierer.

I Løbet af Vinteren mellem 1789 og 1790 arbeidedes med
megen Iver paa Flaaden, saa at denne i fuldkommen Stand og
forøget med mange Skibe allerede kunde gaae tilsøes i Slutningen
af April. Men det var ikke alene den seilbare Flaade, som i
Vinterens Løb var bleven udviklet til en saadan Styrke; ogsaa
Skjær-gaardsflotillen var bleven forøget med et ligesaa stort Antal
Fartøier som den tilforn eiede, og det var Betragtningen af disse store
Stridskræfter, som indgav Sveriges Konge den djerve Plan at trænge
frem lige til Petersburg med sine Flaader, for der at dictere
Fienden sine Fredsvilkaar.

Krigsoperationerne tilsøes i 1790 aabnedes ved en i Midten af
Marts under Commando af Captainerne Cederstrøm og Blom med
et Par Fregatter og en Brig foretagen Expedition til Fæstningen
Roggervik. Denne Expedition lykkedes fuldkomment; Fæstningen
maatte capitulere, Byen maatte erlægge 5000 Rubler i Brandskat,
alle i Havnen værende Fartøier og alle Magaziner med deri
oplagte Forraad af Korn og Krigsfornødenheder ødelagdes, og alle
Kanonerne fornagledes.

Den 27de April heiste Hertug Carl sit Flag ombord paa Gustav
den 3die, og overtog Commandoen paa Flaaden, som nu bestod af
22 Linieskibe, 12 Fregatter, 2 Brigger og 11 mindre Fartøier, hvor-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free