Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Norden fra 1788 til 2den April 1801
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-230
i stor Uorden og havde været daarligt bemandet, men man havde
benyttet Natten og Formiddagen til at fortøie den i en Linie
parallel med Stranden og i en Afstand af omtrent l/4 Miil fra denne.
Paa sin vestlige Fløi var den bedækket af to Fregatter og et Par
Strandbatterier, og paa den østlige af nogle Fregatter, som laae
tæt ind mod Grunden. Ligeledes havde Russerne faaet
Forstærkning fra Land, og havde desuden en stor Overlegenhed deri, at de
kun havde Kanonerne at betjene, medens Svenskerne ikke alene
havde disse, men ogsaa i stiv Kuling havde sine Seil at manøvrere,
og desuden saavel ved Ankomsten som ved Udseilingen vare
udsatte for en ødelæggende Langskibsild.
Da Skydningen skulde begynde, forlod Hertugen med Admiral
Nordensköld og sin Stab Chefsskibet for fra en Fregat at lede
Angrebet, medens dog Adjutanten, Lieutenant Klint, blev tilbage paa
Gustav den 3die for at repetere Signaler og observere Affairens Gang.
Flaaden havde Befaling til at seile Fiendens vestre Fløi nær paa
Pistolskuds Afstand, derpaa under jevn Ud løbe parallel med hans
Linie, og derefter styre Farvandet ud igjen samme Vei, som den
var kommen. Denne Angrebsmaade kunde meget vel udføres af
de forreste Skibe, da det endnu var Magsveir, men de sildigere
opstaaede heftige Byger hindrede de følgende Skibe i at udføre
Andet end under en Kovending at affyre sine Kanoner, for derpaa
atter at fjerne sig. De agterste Skibe vare ved den stedse
tiltageede Kuling bragte i endnu ugunstigere Stilling, og Linieskibet
Prins Carl fik alle sine Stænger bortskudte, og maatte stryge,
medens et andet Linieskib, som mistede Forstangen, kun frelstes
ved at faae Fokken tilsat, og ved dennes Hjælp komme bort fra
Fiendens Ild. Iblandt de Skibe, som i denne Kamp, der varede
fra Kl. 11 FM. til omtrent Kl. 3 EM., vare i størst Fare, kan
med Rette anføres Chefsskibet Gustav den 3die, som
comman-deredes af den tidligere nævnte Oberstlieutenant Klint.
Omtrent ved Middagstid var dette paa den befalede Afstand, og
begyndte at holde ned langsmed den fiendtlige Linie, idet det dog
strax efter nødtes til at dreie til for at strække Farvandet ud
igjen. Under denne Manøvre blev Ratlinen og Rortallierne
overskudte, saaledes at Skibet ikke længere var under Commando.
Samtidigt hermed blev Fokkebrasen uklar derved, at en Mand blev
skudt i Store Mærs, og faldt ned paa læ Fokkebras, hvor hans
Klæder kom ihus, og hindrede Ombrasningen. Man forsøgte vel
at hale Fokkeraaen rundt ved Hjelp af Contrabrasen, som viste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
