Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Norden fra 1788 til 2den April 1801
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-245
Byrdefulde og mindre Passende heri gav imidlertid Anledning til,
at det nu bestaaende Forhold i hiint Aar oprettedes.
Skjøndt Danmark og Norge i dette Tidsrum nød en
uforstyrret Fred, vare Krigsskibene dog ei stedse ganske ørkesløse.
Bar-bareskstaternes Overmod gav Anledning til Udrustninger, som
førte ret interessante Begivenheder med sig, ligesom den i 1794
med Sverige afsluttede bevæbnede Neutralitet gav Anledning til
Sammenstød navnligt med Englænderne. Næst Algier var Tripolis
den mægtigste af Barbareskstaterne, men den i 1752 afsluttede
Tractat var dog bleven overholdt uden Brud, indtil en ny Pascha
i 1796 tilrev sig Magten. Dennes anmassende Fordringer vare af
den Beskaffenhed, at Danmark ei kunde gaae ind paa dem, og de
opstaaede Tvistigheder lode sig heller ikke bilægge ad
Underhandlingens Vei. Tvertimod bemægtigede Paschaen sig 2 danske Skibe,
som han lod bringe ind i Havnen, og Danmark saae sig derfor
nødt til at gribe til kraftigere Forholdsregler. Captain Steen
Andersen Bille afsendtes derfor i 1797 med Fregatten Najaden paa
40 Kanoner til Middelhavet, hvor tillige de der tidligere
stationerede Skibe, Briggen Sarpen paa 18 og en Chebek paa 6 Kanoner
bleve underlagte hans Commando. Efterat være ankommer! paa
sin Station foretog Bille den 15de Mai en Recognoscering paa
Havnen ved Tripolis, ved hvilken Leilighed Fæstningen begyndte
at skyde paa ham. Den følgende Dag var Vinden østlig, saa at
han kunde seile baade ind paa Bugten og ud fra samme, og han
løb da med Fregatten alene ind for at foretage en ny
Recognoscering. Ankommen tæt under Havnen modtoges han af en heftig Ild
fra 6 der liggende Corsarer, som tilsammen havde 120 Kanoner og
over 2000 Mands Besætning. Bille gav dem sit glatte Lag til
Svar, og stod derpaa ud fra Bugten, fulgt af Corsarerne, som
troede, at han vilde flygte. Dette var dog ikke hans Hensigt, han
agtede kun at trække dem ud fra Havnen, og da dette var
lykkedes, braste han bak, og oppebiede dem, skjønt hans to andre
Fartøier endnu vare temmelig langt fra ham. Kl. 51/.2 angrebe
Corsarerne ham under vild Skrigen» og en heftig Kamp begyndte.
Briggen og Chebekken kom imidlertid til, men uagtet disses Chefer,
Captainlieutenant Holck og Premierlieutenant Munk, gjorde Alt, hvad
de formaaede, vare de dog næsten mere til Hinder end til Gavn,
da Fregatten idelig maatte søge at staae dem bi, naar de bleve
angrebne. Især trængte Chebekken, som seilede daarligt, ideligt
til Undsætning, og var saaledes til megen Hinder for Fregatten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
