- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
258

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Sømagter udenfor Norden fra 1783 til 1801

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-258

af hans Officierer var meget royalistisk sindet, og saaledes ikke
kunde antages at ville lægge Englænderne videre Hindringer iveien.
Størsteparten af Toulons Befolkning vare ogsaa Royalister, skjønt
der ogsaa her vare nogle Republikanere, hvilket Element heller
ikke savnedes paa Flaaden, hvor Admiral St. Julien stod i Spidsen
for dette. Dog var Tendentsen hovedsageligt royalistisk, og det
faldt saaledes ikke Lord Hood i Forening med Spanierne, som med
17 Linieskibe havde stødt til ham, ifølge Overeenskomst med
Deputerede fra Byen vanskeligt at besætte alle Fæstningsværker i og
omkring denne. De republikanske Tropper under Carteau vare
imidlertid i Anmarsch, og faa Dage senere forefaldt Skjærmydsler
mellem Englænderne og disses Forposter. Den combinerede
engelske og spanske Flaade lagde sig ind paa Toulons Red, medens de
franske Skibe bleve bragte ind i Havnen, og alle Republikanere
ilandsendte. I Løbet af September Maaned gave saavel de nu i
Staden værende og fra Skibene afgaaede Matroser som den stedse
voxende Beleiringsarmee de Allierede væsentlig Aarsag til
Bekymring. De førstnævnte blev man dog kvit ved at embarkere dem
paa 4 af de daarligste Linieskibe, og sende dem til andre franske
Havne, men General Dugommiers Ankomst i October for at
overtage Commandoen over Beleiringshæren gjorde dennes Operationer
endnu mere kraftige. Væsentligt bidrog hertil den unge Napoleon
Bonaparte, som her for første Gang optraadte paa Krigstheatret,
og lagde en udmærket Dygtighed for Dagen. De Allierede
foruroligedes nu uophørligt, og havde endog det Uheld, ved et Udfald at
miste Guvernøren i Toulon selv, den engelske General O’Hara.
Deres Stilling blev med hver Dag mere betænkelig, og var især
mislig, efterat de Franske under en stormfuld Nat havde
bemægtiget sig flere Høider, som dominerede Byen og den indre Havn.
Det blev derfor i et Krigsraad bestemt, at man skulde evakuere
Toulon, idet man dog bibeholdt de Fæstningsværker, som
dominerede Reden, indtil Flaaden var -afseilet; — at man skulde
embarkere de Syge og Saarede og alle Indvaanere, som kunde rummes,
— at de franske Skibe, som vare udrustede, skulde gaae tilsøes,
men at de øvrige tilligemed Arsenalerne skulde ødelægges, og
endelig, at den 17de December skulde være Dagen for Udførelsen af
Alt dette. Den fra den sidste Krig mellem Rusland og Sverrig
bekjendte Sir Sidney Smith tildeeltes det vigtige Hverv at udføre
Ødelæggelsesværket i Havnen. Han udførte ogsaa dette
fuldstændigt, tiltrods for den truende Holdning, som de Misfornøiede i Toulon

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free