Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Sømagter udenfor Norden fra 1783 til 1801
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-204
Evne for at forsvare Skibet, Seieren havde ogsaa nu begyndt at
erklære sig for de Engelske, og tililende Bistand befriede kort efter
Marlborough fra dets farlige Stilling.
Ombord paa Sanspareil, der førte Contreadmiral Neuilly’s Flag,
befandt en engelsk Søofficier, Captain Troubridge, sig som
Krigsfange; hans Skib Castor var blevet erobret tilligemed en Convoi,
han skulde føre til Newfoundland. Om Morgenen den 1ste Juni
saae han, at Lord Howe dreiede til, førend Slaget begyndte, og
heiste Signal til at der skulde spises Frokost paa de engelske
Skibe. Troubridge kjendte Signalets Betydning, underrettede den
franske Admiral derom, og Tiden blev derfor benyttet i samme
Øiemed paa de franske Skibe. Under Frokosten, hvor Troubridge
som sædvanligt viste en hjertelig Appetit, sagde den franske
Skibschef til ham, at den engelske Admiral ikke syntes at have Lyst
til at slaaes, og at han var sikker paa, at det ikke vilde komme
til Slag. „What!" sagde Troubridge, idet han lagde det Brød fra
sig, hvoraf han netop holdt paa at skjære sig et stort Stykke, saae
den franske Captain bistert i Ansigtet og næsten for kraftigt lagde
sin Haand paa hans Skulder, „not fight! stop till they have had
their breakfasts, I know John Bull d—d well, and when his belly
is full, you wil get it." Faa Minuter efter holdt den engelske Flaade
af for at begynde Kampen, og Troubridge blev sendt ned i
Helle-gattet, hvor han lænede sig til Fokkemasten og morede sig med
at skjælde de Franske Huden fuld. Pludselig følte han Masten
ryste, og hørte den gaae overbord, greb i sin Glæde fat i
Skildvagten, som skulde passe paa ham, og gav sig til at danse rundt
med ham som en gal Mand. Sanspareil blev snart efter nødt til
at overgive sig, og Troubridge var meget virksom for at sætte den
istand og bringe den i Havn.
I Middelhavet gjorde Englænderne i dette Aar et Angreb paa
Øen Corsica og i Vestindien paa Martinique og St. Lucie, hvilke
sidste Øer faldt i deres Hænder. Ligeledes occuperede de for en
Tid Guadeloupe, men maatte atter trække sig tilbage, da en fransk
Escadre ankom. Forøvrigt forefaldt Intet af særdeles Vigtighed
dette Aar.
I 1795 fik England en ny Fiende i Holland, som, beseiret af
Frankrige, antog dette Lands Grundsætninger. Dog Hollænderne
vare nu ikke mere paa Havet de frygtelige Fiender, de havde været
tilforn; deres Bygmestere havde ikke fulgt med Tiden, deres Skibe
vare altfor smaae til at kunne kjæmpe mod Englænderne, og heller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
