Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Sømagter udenfor Norden fra 1783 til 1801
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-266
tider begyndte bele den engelske Escadre at besvare Fiendens Ild
med sine Agterkanoner. Omtrent Kl. 1 V> maatte det forreste
franske Skib sakke agterud med Tabet af sin Storebramstang,
hvorpaa et andet fransk Fartøi indtog dets Plads, og underholdt
en livlig Ild paa Laaringen af Mars. I omtrent 3 a 4 Timer
underholdtes ogsaa Ilden af de øvrige franske Skibe, eftersom de kom
op, indtil endelig Admiral Cornwallis, som saae, i hvilken farlig
Stilling Mars nu befandt sig, bestemte sig til ved en djerv Manøvre
at frelse dette Skib. Han vendte derfor for Vinden med sit Skib,
og styrede, fulgt af Triumph paa 74 Kanoner, ned for at
understøtte Mars. Fire franske Linieskibe havde imidlertid holdt af for
at bemægtige sig dette Skib, men disse dreiede ved den engelske
Admirals Manøvre atter til. De Franske fortsatte Jagningen og
Fyringen til Kl. 7 om Aftenen, da de endelig vendte med hele
Escadren og styrede bort, og det bliver i Sandhed vanskeligt at
begribe, hvad der kan have bevæget Admiral Villaret til at opgive
en Forfølgelse, hvor han havde en saa afgjort Overmagt
Faa Dage senere stødte imidlertid Admiral Villaret sammen
med en Fiende, som han nu paa sin Side maatte flygte for, men
fra hvem han ikke som Cornwallis kunde frelse alle sine Skibe.
Den 22de Juni traf han nemlig den under Admiral Howes
Fraværelse af Lord Bridport commanderede engelske Canalflaade, som
nu efter Foreningen med Commodore Sir John Warrens Escadre
talte 8 Tredækkere og 9 Linieskibe. Lord Bridport gjorde Jagt
paa Franskmændene, som med Force af Seil bidevind søgte ind
mod Land. Om Eftermiddagen løiede Vinden af, og gik mere
agterlig, men først Kl. 7 om Aftenen vare de Engelske Fienden
saa nær, at Admiralen kunde gjøre Signal til Angreb. Ved
Solnedgang havde Englænderne vundet betydeligt ind. men de vare
dog endnu for langt fjernede for at see nogen videre Virkning af
deres Skud. Det var Stille om Natten, men ved Dagens Frembrud
opstod atter en svag sydlig Briis, og Franskmændene vare da ret
forud paa 3 å 4 Qvartmiils Afstand, medens den engelske Flaade
var meget spredt og næsten alle Tredækkerne langt agterud. Kl.
4 om Morgenen opdagedes Øen Groix paa læ Boug, og Kl. omtrent
6 begyndte de forreste engelske Skibe Kampen med de agterste
franske, medens 6 å 7 Skibe af de Franskes Arriergarde snart
efter ogsaa kom i Ilden. Nu nærmede efterhaanden den øvrige
engelske Flaade sig, og en hidsig Kamp opstod, som havde til
Følge, at 3 af Fiendens Skibe efter en meget tapper Modstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
