- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
269

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Sømagter udenfor Norden fra 1783 til 1801

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-269

færdeligt Uveir deserterede og indførte et Corps Republikanere.
Den største Forvirring opstod herved; de, som bleve sin Fane troe,
forsvarede sig’ med stor Tapperhed, men Størsteparten af
Fæstningens Tropper sluttede sig til de Angribende, og nedsablede under
Raabet: „Leve Republiken" baade sine Officierer, og alle dem, som
vilde staae disse bi. Omtrent 1100 Mand, anførte af Puissaye,
reddede sig til Stranden for at afvente Dagens Frembrud og da søge
at komme ombord i Skibene. Nogle Faa forsvarede sig tappert
under Sombreuils Commando, men nødtes tilsidst til at overgive
sig; Capitulationen respecteredes dog ikke, og de bleve Alle efter
Krigsrets Dom skudte af Republikanerne. Morgenen efter disse
Optrin lykkedes det Englænderne at embarkere Puissayes Corps og
desuden omtrent 2400 Royalister, men de maatte efterlade sig
Vaaben for 10000 Mand, 150000 Par Skoe, og Forraad samt
Beklædning for 40000 Mand; dette faldt Alt i Republikanernes Hænder,
og var disse en særdeles velkommen Fangst, som end mere
forøgedes ved Erobringen af 6 Transportskibe, der vare lastede med
Proviant, og Dagen forud vare ankomne. Ifølge sine Instructioner
gjorde nu Commodore Warren Forsøg paa andre Steder paa
Kysten, men ogsaa disse bleve samtlige frugtesløse.

I dette Aar led ogsaa den britiske Handel et betydeligt Tab,
som foranledigedes ved en Storm, der overfaldt den til Vestindien
i November afgaaende store Convoi. En Mængde Skibe sank,
dreve iland eller ødelagdes, og Skaden ansattes til en overmaade
betydelig Værdi. Derimod vare Englænderne heldigere i fjernere
Farvande; Cap faldt i deres Hænder, og de erobrede alle de
hollandske Besiddelser i Ostindien.

I 1796 viste Bresterfiaaden sig ikke i Søen førend i December
Maaned, da den løb ud for til Irland at overføre en Hær, som
under General Hoche dersteds skulde agere i Forening med
Catholi-kerne. Denne Flaade undgik de engelske Krydseres
Opmærksomhed, og kom lykkeligt over til Irland, men Aarstiden var ilde valgt,
og Storme, som allerede forud havde splittet adskillige Skibe fra
Flaaden, tilføiede den endnu flere Tab paa dens Ankerplads i
Bantry-Bay. En stærk Østenstorm drev Størstedelen tilsøes, og
Admiral Bouvet, som med sin Escadre havde fundet en sikrere
Ankerplads, havde ingen Forholdsregler. Ogsaa han gik derfor
snart efter tilsøes, og Flaaden kom i 1797 fcilbage til Brest i
mindre Afdelinger med Tabet af adskillige Skibe, og efter Intet at
have kunnet udrette paa sin Expedition.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free