Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Sømagter udenfor Norden fra 1783 til 1801
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-288
Storme, i hvilke endog hans Flagskib Vanguard paa 74 Kanoner,
Captain Berry, mistede sin Fokkemast, sit Spryd og sin Storstang.
Dog, værre end dette, var, at hans Fregatter bleve skilte fra ham,
og ikke mere forenede sig med ham, en Omstændighed, sorn
Admiralen oftere havde Anledning til senere at beklage. Nelson
maatte nu med Vanguard gaae til St, Pietro paa Sardinien, hvor
Autoriteterne imidlertid paa Grund af Franskmændenes strenge
Paalæg ikke vilde lade ham løbe ind; dette agtedes dog ikk^,
Skibet løb ind, og var efter 4 Dages Forløb saaledes istand, at
det atter kunde afgaae til sin Station foran Toulon. Den 20de
Mai, samme Dag, som Stormen havde overfaldt Admiral Nelsons
Escadre, var imidlertid den franske Flaade paa 13 Linieskibe og
4 Fregatter under Admiral Brueys afgaaet tilligemed 300
Transportskibe og en Hær paa 40000 Mand under Bonaparte. Den 7de
Juni stødte Troubridge til Nelson med den belovede Forstærkning,
SØ/R ät Styrken under dennes Commando nu bestod af 13
Linieskibe, et 50 Kanonsskib og en Brig. Denne Flaade var vel ikke
stor, men den commanderedes af saa udmærkede Chefer og var
saa fortræffeligt disciplineret og øvet, at Nelson antog med Held
at kunne maale sig med hvilkensomhelst Styrke, han kunde støde
paa i Middelhavet. Det var ikke muligt at komme under Veir
med den franske Flaades Bestemmelse, men Nelson vidste, at den
var løbet ud med en stiv Kuling af Nordvest , og sluttede altsaa,
at den maatte være gaaet øst i Middelhavet. Efterat have været
i Neapel, og efterat have passeret Messina - Strædet, fik han ride,
at den franske Flaade havde erobret Malta, og atter var gaaet
derfra med Kuling af Nordvest, Den maatte altsaa være seilet
længere øst, og Nelson bogav sig samme Vei, som han antog, den
havde taget. Den 28de saaes Alexandria, men Havnen var tom,
og ingen Underretning var at erholde om den fiendtlige Flaade.
Nu vendte Nelson tilbage, og ankrede den 19de Juli i Syracus,
efterat have søgt sin Modstander paa Kysten af Natolien og ved
Candia, dog uden at have sporet noget til Fienden. Den
Underretning, han fik i Syracus, var af en meget negativ Beskaffenhed.
Man havde ikke seet Flaaden i Archipelagus, man havde ikke seet
den i det Adriatiske Hav, og den var ikke gaaet vestefter i
Middelhavet, Det var dog heraf tydeligt, at den maatte være gaaet
til Ægypten, og tilbage til Ægypten besluttede Nelson at gaae.
Den fornødne Proviant og Vandforsyning ombordtoges med saadan
Skyndsomhed, at Flaaden atter var tilsøes den 5te Dag efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
