Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Sømagter udenfor Norden fra 1783 til 1801
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-289
Ankomsten til Havnen. For at faae Vished om, hvorvidt hans
Formodninger om den franske Flaades Bestemmelse vare rigtige, satte
Nelson først Coursen paa Morea, hvor han ogsaa fik en
velkommen Bekræftelse, paa hvad han havde antaget. Den 1ste August
viste Alexandria sig med sine tvende Havne, men ikke som før
tomme og øde; nu vare de fulde af Fartøier, og det franske Flag
vaiede fra Stadens Volde. Derimod saaes ikke den franske
Orlogs-flaade, men denne opdagedes snart til Ankers i Bugten ved
Abu-kir, 3 å 4 Miil østenfor Alexandria.
Det synes meget forunderligt, at to saa store Flaader havde
kunnet om seile hinanden i det trange Middelhav, uden at see Noget
til hinanden; men Aarsagen var, at den franske Flaade efter
Af-seilingen fra Malta havde styret paa Candia, medens den engelske
var gaaet directe til Alexandria. At Admiral Nelson ikke
opdagede sin Fiende, hidrørte fra, at lian manglede Fregatter; det
eneste Smaafartøi, han havde, var Briggen Mutine, og denne kunde
naturligviis kun holde Udkig i een Retning ad Gangen.
Da den franske Flaade den 1ste Juli kom udenfor Alexandria,
erfarede Admiral Brueys, at Englænderne to Dage forud havde viist
sig der. Han lod sig det altsaa være magtpaaliggende hurtigst
muligt at landsætte Tropperne, og havde den 7de Juli hele Hæren
iland, og Transportskibene fortøiede i Havnene. Men nu
opdagedes det, at Linieskibene ståk for dybt til at komme ind i nogen
af disse, og han maatte altsaa søge Leie for Orlogsflaaden i
Bugten ved Abukir. Han ankrede her sin Flaade i Slagorden, og troede
sig ganske i Sikkerhed mod ethvert Angreb af Englænderne. Vel
anlagde han, paa Efterretningen om, at den engelske Flaade var
paa Tilbageveien til Ægypten, et Batteri paa den lille Abukir 0,
siden kaldet Nelsons 0, ligesom lian lagde nogle Kanonbaade i en
fordeelagtig Stilling; men han syntes dog at være temmelig
uforberedt paa Englændernes Angreb; thi da disse kom, laae hans Skibe
paa Svai uden Spring paa sine Touge og med en stor Deel af
Besætningerne iland til Vandfylding. Øieblikkeligt bleve alle Mand
kaldte ombord, og Bramræerne optagne, hvilket synes at vise, at
den franske Admiral oprindeligt havde tænkt at gaae under Seil;
det var imidlertid seent paa Dagen; han bragtes derfor til at troe,
at intet Angreb vilde skee den Dag, og blev liggende. Han skulde
imidlertid snart bringes ud af sin Vildfarelse, og lod da strax give
Ordre til at lade det andet Krananker falde, og tillige at udføre
et Sværanker i sydostlig Retning, men Tiden tillod kun ganske faa
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
