- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
292

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Sømagter udenfor Norden fra 1783 til 1801

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-292

men maatte, med Tabet af alle sine Master, med 49 Døde, 148
Saarede og med næsten sit hele Batteri demonteret, søge sin
Redning ned i Læ.

L’Orient, L’Heureux og Le Tonnant underholdt endnu Ilden,
da Kl. 93/4 det første Skib kom i Brand paa Grund af uforsigtig
Omgang med noget Olie. Ilden forøgedes end mere ved
Uagtsomhed med Krudtet, saa at der snart ikke mere var Tanke om at
redde det prægtige Skib. Det sprang med et forfærdeligt Brag i
Luften omtrent Kl. 10, og denne rædselsfulde Begivenhed bragte
Kanonaden til at standse for en Tid. I henved 5 Minutter
herskede den fuldkomneste Dødsstilhed, som stod i en stærk
Modsætning til den forrige heftige Kanontorden og Tummel af de
Stridende. Man ventede med Ængstelse Følgerne af den voldsomme
Explosion, der ogsaa foranledigede, at Ilden ved nedfaldende
brændende Stykker tændte i flere af de omliggende Skibe, dog blev
den overalt med Lethed slukket, og afstedkom ikke videre Skade.
De Franske begyndte paa nyt Ilden, som vedvarede med Heftighed
til Kl. 103/4, fra hvilken Tid den kun ganske svagt vedligeholdtes,
indtil Kl. 3 om Morgenen, da den aldeles ophørte.

Da Ilden udbrød ombord paa L’Orient, søgte de tre nærmeste
Skibe i Læ, Le Tonnant, L’Heureux og Le Mercure, at komme bort
fra det brændende Skibs Nærhed, det første ved at stikke paa sit
Toug, de andre ved at kappe eller stikke fra sig, og komme ud af
Linien. Herved kom dog disse to Skibe paa Grund, og bleve den
følgende Morgen erobrede og opbrændte. Kl. 4 begyndte
Skydningen paanyt, idet Majestic og Alexander angrebe de agterste
franske Skibe, Le Tonnant, Guillaume Tell, Généreux og Timoléon.
Kort efter kom de engelske Skibe Theseus, Leander og Goliath til
sine Kameraters Bistand; de franske Skibe kappede da sine Touge,
og dreve ned i Læ, hvorved Timoléon kom paa Grund, og siden
opbrændtes af Franskmændene. Le Tonnant var nu et fuldkomment
Vrag, men dette Skibs heltemodige Chef, Du Petit Thouars, kunde
dog ikke bringes til at stryge, før den 3die August om Morgenen, da
Theseus og Leander bleve sendte for at tvinge liam til Overgivelse.

Omtrent ved Middagstider den 2den August lettede Admiral
Villeneuve med Guillaume Tell, og stod tilsøes, fulgt af Généreux
paa 74 Kanoner og Fregatterne Diane og Justice. ’ De Engelske
havde kun Zealous, Captain Hood, i en saadan Stand, at det kunde
forfølge, og maatte saaledes lade denne ubetydelige Levning af den
franske Flaade slippe bort.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free