Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Norden fra 1801 til 1808
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-310
for en stor Deel bestode af, hvad en Forfatter træffende har kaldt
Træskohelte, der neppe nogensinde forud havde havt Vaaben i
Haand. En udmattende Exercitie og Øvelse var derfor nødvendig
i den Tid, som gik forud for Slaget,
Endelig Kl. 9l/2 Skjærtorsdags Morgen den 2den April heiste
Lord Nelson Signal til at lette, og et Qvarteer senere vare de
første Skibe under Seil. Vinden var ham ligesaa gunstig ved
denne Leilighed, som ved hans Passage gjennem Hollænderdybet;
thi det blæste en Bramseilskuling af sydostlig Vind, en Omstæn-"
dighed, der var de Danske ugunstig, da Røgen fra Fienden herved
drev lige mod dem, og hindrede dem fra med Sikkerhed at rette
sine Skud mod de forbiseilende Skibe. Kl. 10 V4 heistes Signal fra
Fischer til at begynde Slaget, saasnart Fienden kunde naaes. Det
engelske Linieskib Edgar var i Spidsen for den fiendtlige Flaade,
løb med Mersseilene paa Rand langs med den danske Linie, og
stoppede for et Sværanker agterfra ligeud for Sværdfisken.
Saasnart det kunde naaes, havde Prøvesteen Kl. IOV2 aabnet en
velrettet Ild mod det, ligesom efterhaanden under Forbiseilingen de
øvrige danske Skibe. Dette kunde dog ikke forhindre, at Edgar
under en ogsaa fra hans Side vel vedligeholdt Ild indtog sin
anviste Plads. Dette Skib laae nu saaledes, at det kunde beskyde
saavel Sværdfisken tvers, som Kronborg paa Bougen, og Jylland paa
Laaringen. Efter Edgar fulgte Agamemnon, men dette Skib kunde
ikke ligge Middelgrunden forover; det maatte igjen ankre, og kunde
uagtet al anvendt Varpning ikke komme høit nok op mod Vind
og Strøm til at slutte sig til sine Kamerater. Derpaa kom
Poly-phemus og Isis; det første lagde sig skjøns for Prøvesteen, i en
saadan Stilling, at det kunde anvende hele sin Ild mod dette Skibs
Boug; det sidste ankrede noget nordligere, og kunde beskyde
Prøvesteens Laaring og Wagriens Boug. Nu kom Bellona og Russell,
men disse Skibe ragede paa Middelgrundens vestlige Side, og bleve
staaende med Bredsiderne mod Pr^fvesteen, Wagrien, Jylland,
Rendsborg og Nyborg. Uagtet de saaledes vare noget mere
fjernede fra den danske Linie, kunde de dog bruge sin fulde Styrke
mod denne, og maae betragtes som Deeltagere i Slaget. Efter disse
Skibe kom Ardent, som ståk mindre dybt, og saaledes uden
Vanskelighed indtog sin Plads lige overfor Jylland. Nu kom Lord
Nelsons eget Skib Elephant, til hvilket han havde flyttet sit Flag
fra det mere dybgaaende St. George. Lodserne paa de engelske
Skibe havde opgivet, at Vandet grundede op paa Bagbords Side
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
