Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Norden fra 1801 til 1808
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-316
lede til et unødigt Tab af Menneskeliv. Han strøg derfor,
fornaglede sine Kanoner, kastede sin lille Rest af Krudt overbord og
overgav sig, efter forgjæves at have søgt at danne en Flaade for
at bjerge sin Besætning, til hvilket Øiemed hans Rofartøi var
utjenligt. Han bragtes tilligemed sine Folk ombord paa Elephant, hvor
han præsenteredes for Lord Nelson, og under sit 9 eller 11 Dages
Fangenskab behandledes med megen Agtelse.
Der har været reist Tvivl om, hvorvidt Muller eller Willemoes
har været den unge Officier, som efter Slaget af Lord Nelson for
Kronprindsen saa fordeelagtigt omtaltes. Det kan ikke nægtes, at
der, ifølge de Oplysninger, som efter Admiral Mullers Død
gjennem hans efterladte Papirer kom for Dagen, er en høi Grad af
Sandsynlighed for, at Nelson har meent ham og ikke Willemoes;
thi Müller holdt Stand længe, efter at Flaadebatteriet havde
forladt sin Plads, han laae i Slaget næsten ligefor Elephants Skands,
han var, skjønt den sidst ankomne, den eneste af de i dette Skib i
Fangenskab værende danske Officierer, som førtes ned i Kahytten
og præsenteredes for Nelson, og han var endelig den eneste
Officier, der forblev ombord paa Flagskibet, medens de øvrige bleve
fordeelte paa de andre engelske Skibe. Dette er imidlertid en Sag,
som vel aldrig vil blive opklaret.
De 7 mindre Skibe, som havde lagt sig ligefor Indfødsrettens
Boug, havde imidlertid tilføiet de nordligste Skibe ikke ubetydelig
Skade. Men snart blev Antallet af disses Modstandere endnu større.
Defiance havde allerede, da Fischers Stander var strøgen fra
Dan-nebroge, flyttet op og engageret Holsteen, som hidtil kun havde
faaet enkelte Skud fra den fiendtlige Fregatdivision. Nu, da alle
Skibene søndenfor Charlotte Amalie havde strøget eller vare borte,
indtoge ogsaa Ganges, Monarch og Elephant den fordeelagtigste
Stilling mod den nordlige Fløi, og aabnede en ødelæggende Ild
mod Charlotte Amalie, Søhesten, Holsteen og Indfødsretten. Disse
Skibe, der saaledes bleve beskudte langskibs baade agterind og
forind, maatte paa Grund heraf ogsaa snart ophøre med Kampen.
Indfødsretten havde allerede lidt meget ved Fregatdivisionens
Langskibsild, og Chefen tilligemed 1 Lieutenant vare faldne. Paa
Meldingen herom, der traf Kronprindsen ved Batteriet Christianus
Sex-tus, tilbød strax den svagelige Captain Schrødersee sig at gaae
ombord som Chef, men neppe var han kommen ombord, før ogsaa
han dræbtes af en fiendtlig Kugle, og Skibet maatte kort efter med
207 Mand overgives til Fienden. Charlotte Amalie var ligeledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>