- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
318

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Norden fra 1801 til 1808

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

di 8

Signal; thi han havde Ordre til hovedsageligt at operere mod
Rusland og Sverrig, saae sine Skibe megetc udsatte, og kunde ikke
vente, at en ubetimelig Vaabentilstand fra de Danskes Side skulde
gjøre en Ende paa Kampen. Lord Nelson blev imidlertid meget
opirret over dette Signal, satte Kikkerten for det høire Øie, som
var blindt siden Beleiringen af Bastia, erklærede, at han ikke saae
Signalet, og fortsatte Slaget Det maa ogsaa indrømmes, at Nelson
bedre maatte kunne bedømme Sagernes Stilling end den mere
fjerntliggende Parker, men hans Færd var dog aabenbar Ulydighed
mod den Overordnede, og var skikket til at paadrage ham det største
Ansvar. Det maatte derfor være ham af overveiende Vigtighed at
vinde en afgjørende Seier, hvis Glands kunde bringe.hans
Overhørighed til at glemmes. Rigtignok opnaaede han ogsaa at
ødelægge den hele Defensionslinie søndenfor Trekroner, men han havde
tillige derved bragt sine Skibe i en saadan Tilstand, at de lidet
vare skikkede til videre Operationer mod Sverrig og Rusland. I
Slagets sidste Time var nemlig Ilden fra de Engelskes Side
kjendeligt aftaget; Elephant skjød da kun med enkelte Kanoner, Glatton
havde faaet 9 Kanoner ubrugelige, Ardent havde faaet sit halve
Batteri ødelagt, og paa Isis og Bellona vare flere Kanoner sprungne.
De engelske Skibe havde desforuden ogsaa lidt betydeligt; deres
Skrog, Undermaster og staaende Takkelage var meget beskadiget.
Ardent havde 75 Skud i Skroget, og 15 af disse vare Grundskud,
det havde mistet Sprydet, og dets Master vare faldefærdige. Isis
var saa ramponeret, at det efter Slaget maatte hjemsendes, og dette
var ligeledes Tilfældet med Monarch, som havde 26 Grundskud, og
Masterne saa gjennemborede af Kugler, at de hvert Øieblik maatte
ventes at ville gaae overbord. Disse betydelige Beskadigelser af
Skrog og Underrig viser, især da de engelske Skibe havde faaet
meget ringe Havarier høiere tilveirs, at Ilden fra de Danske maa
have været meget vel rettet; selv engelske Beretninger indrømme
dette, og det maa saa meget mere forundre, naar man veed, at
Mandskabet var saa uøvet, at man endog maatte hjælpe sig med
Mærker paa Stilleredskabet.

Heller ikke var Slaget løbet af uden et betydeligt Tab af
Mennesker for de Engelske; thi ifølge disses egne Beretninger
beløb det sig til 350 Døde og 850 Saarede, i alt 1200 Mand.
Parker skal endogsaa i sin senere paafulgte Strid med Nelson
have angivet Antallet til 2237 Mand. De Dansk-Norske havde
370 Døde og 665 Saarede, ialt 1035, og Tabet bliver saaledes, selv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free