- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
325

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Norden fra 1801 til 1808

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-325

var borte, før Linieskibet Defence paa 74 Kanoner og Fregatten
Comus paa 32 Kanoner, 145 Mand, Captain Heywood, fik Ordre
til at sætte efter den. Desværre føiede ikke Yinden den danske
Fregat; det løiede af, og den indhentedes" den 14de kort før
Midnat af den velseilende Comus, som havde ladt Defence langt efter
sig. Fredriksværn laae da i Stille omtrent 3 Mile syd af
Marstrand, og det lykkedes Comus at indtage en fordeelagtig Stilling
tæt agtenfor dette Fartøi. En Opfordring fra Comus om at
oppebie det engelske Linieskib mødte et afslaaende Svar, et fra
Englænderne derpaa affyret Geværskud besvaredes med en af
Frederiksværns Retraitekanoner, og Kampen var begyndt. Comus
benyttede sig af sin heldige Stilling til at give sin Modstander Laget
agterind, og derved tilføie den betydelig Skade; dens Ratline og
de fleste af dens Braser bleve overskudte, Skibet løb i Yinden, og
den største Forvirring opstod blandt den ukrigsvante Besætning.
Endnu værre blev det, da Frederiksværns Batterieskanoner bleve
løsnede; thi enten af Røgen eller Lufttrykket slukkedes alle
Bat-terieslantemerne, og en stor Deel af Besætningen benyttede sig af
det opstaaede Mørke til at søge Skjul i Krumholterne. I denne
Forvirring fik Fienden Leilighed til at anbringe sit Lag forind, og
Modstanden var aldeles ophørt, da Comus kort efter lagde ombord
i Frederiksværn, og entrede forfra. De Dansk-Norske havde i denne
Affaire 12 Døde og over 20 Saarede; de Engelske skulde kun have
faaet 1 Mand let saaret. Faa Dage efter saaes Frederiksværn i
Sundet inde blandt den engelske Flaade, men endnu under dansk Flag;
thi det var kun som Depositum, man forlangte den danske Flaade.

Efterat den engelske Flaade under de venskabeligste Forhold
havde ligget i Sundet, og endog faaet Tilladelse til i Helsingøer
at forsyne sig med saadanne Sager, som behøvedes til
Landgangen, kom endelig Jackson ombord til de engelske Admiraler med
Efterretningen om det frugtesløse Resultat af hans
Underhandlinger. Landgangen blev strax besluttet, og iværksattes ved Vedbek
den 16de August uden nogensomhelst Modstand fra de Danskes
Side. Saa kraftløse vare General Peymanns Foranstaltninger, at
Kjøbenhavn, uden at der var løsnet et Skud, den 17de August var
fuldkomment indesluttet baade til Lands og til Vands.

Medens de fiendtlige Tropper marscherede fra Vedbek mod
Hovedstaden, var Flaaden ogsaa, rykket sydefter i Sundet, hvor de
større Skibe toge Station henimod en halv Miil nordenfor
Trekroner. De mindre dannede under Commando af Captain Puget en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free