- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
347

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Sømagter udenfor Norden fra 1801 til 1814

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-347

Efterat Admiral Calder havde sendt Priserne og Windsor Castle
tilbage til England, fornyede han sin Blokade af Ferrol. Den
combinerede Flaade var endnu ikke kommen derhen, men da han
senere blev drevet bort af en svær Storm, fandt han ved sin
Tilbagekomst 28 Linieskibe liggende der; han havde paa denne Tid
detacheret saamange af sine Skibe, at han kun havde 9 tilbage,
og da denne Styrke var for liden til en effectiv Blokade, forlod han
Stationen, og forenede sig med Canalflaaden under Lord Cornwallis.

Det er før nævnt, at Admiral Villeneuve havde Ordre til at
gaae til Ferrol for der at forene sig med de Escadrer, som
allerede forud vare samlede i denne Havn. Han satte derfor, saasnart
den engelske Flaade var ude af Sigte, Cours paa sit nævnte
Bestemmelsessted, men nødtes af Modvind til at gaae ind til Vigo,
hvor de Syge og Saarede ilandbragtes. Da han der erfarede, at
Stormene havde drevet den engelske Blokadeescadre bort fra
Ferrol, løb han ind til Coruna, og gik atter den Ilte August tilsøes
tilligemed Escadren fra Ferrol. Med den til 29 Linieskibe
forøgede Flaade, som han nu havde under sin Befaling, var det først
hans Hensigt at gaae til Canalen, efter først at have forenet sig
med Escadren fra Piochefort under Admiral Lallemand; men en
falsk Beretning om, at 25 engelske Linieskibe vare ude for at
opsøge ham, bragte ham til at forandre denne Beslutning, og istedet
at løbe ind til Cadix.

Da Napoleon’ modtog Efterretningen om Slaget mellem
Villeneuve og Calder, befalede han sin Marineminister at forestille
Admiralen, hvilken Skjændsel det vilde være for den keiserlige Flaade,
om en saa ubetydelig Affaire i nogen Henseende skulde lægge
Hindinger iveien for Udførelsen af den store Plan, og at han derfor
ikke burde lade sig hindre af den engelske Blokadeescadre fra at
løbe ud og gaae til Brest, saafremt den ikke var altfor overlegen,
idet han dog stedse skulde tælle 2 spanske Skibe som eet fransk.
Det viser sig heraf, at Napoleon ikke havde stor Tillid til sine
Allieredes Dygtighed, og denne Mistillid var vistnok berettiget, naar
man seer hen til deres Forhold under den sidste Krig. Keiseren
var iøvrigt meget misfornøiet med Admiral Villeneuve baade for
hans Forhold i Vestindien og i Affairen mod Calder, og denne
Misfornøielse steg endmere, da han erfarede, at han havde begivet
sig til Cadix med den combinerede Flaade, istedetfor at føre den
til Brest. Endnu mere forøgedes Napoleons Uvillie ved de Klager,
som fra Spanien lode sig høre over Tabet af deres to Skibe, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free