- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
365

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Sømagter udenfor Norden fra 1801 til 1814

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-365

som paa 2 Linier nærmede sig for at angribe deres Centrum. Et
Vindsprang forandrede imidlertid denne Plan, og begge Escadrer
styrede rumskjøds hen med omtrent 8 Miils Fart, den engelske
ivrigt forfølgende den franske. Imidlertid havde nogle af Skibene
engageret hinanden, og to af de franske Skibe maatte stryge efter
omtrent 1 Times haardnakket Kamp. Dette gav det engelske Skib
Donegal Anledning til at lægge sig for Bougen af et tredie fransk Skib,
som, ude af Stand til at modstaae sin Fiendes Langskibsild, strax efter
maatte stryge. De to øvrige franske Skibe, hvoriblandt Admiralen,
valgte nu at landsætte, medens Fregatterne reddede sig ved Flugten.
Et Par Dage senere opbrændtes de to landsatte Skibe af Baade fra de
engelske Fregatter, og omtrent 150 Mand toges tilfange. Tabet
angives paa engelsk Side til 337 Døde og Saarede; paa fransk Side er det
ikke bekjendt, men maa naturligviis have været meget større.

Den franske Escadre under Villaumez havde imidlertid
fortsat Seiladsen til Cap, men var paa Efterretningen om, at denne
Coloni var falden i Englændernes Hænder, afgaaet til Vestindien.
Her erobredes adskillige Handelsskibe, men en stor Convoi fra
Tortola, som Villaumez agtede at bemægtige sig, frelstes af
Admiral Cochrane med 4 Linieskibe. Den franske Admiral vilde nu
vende tilbage til Europa, men foresatte sig først at opsnappe nogle
af Skibene fra Jamaica, og krydsede i denne Hensigt i nogen Tid
paa Høiden af den store Bahamabanke. Her synes det, at Prinds
Jerome Bonaparte, som var Chef paa Veteran, et af Escadrens Skibe,
er bleven kjed af Sølivet; thi han vendte uden Admiralens
Tilladelse med sit Skib tilbage til Europa, og ankom, uagtet de talrige
engelske Krydsere, lykkeligt til Frankrig. Convoien fra Jamaica
var imidlertid afseilet og undsluppen Franskmændene, hvorfor
Admiralen besluttede at gaae nordefter, og ødelægge Fiskerierne ved
Newfoundland. Han blev imidlertid paa Veien overfalden af en
orkanagtig Storm, som tilføiede hans Escadre betydelig Skade. Hans
eget Skib, Foudroyant, indkom med Nødmaster til Havana, efter
underveis at have været angreben af Fregatten Anson, som dog
fandt sin Modstander for stærk, og maatte trække sig tilbage. Et
andet af Admiral Villaurnez’s Skibe, Impetueux, som ogsaa i
Stormen havde mistet sine Master, jagedes af Sir Richard Strachans
Escadre iland i Nærheden af Chesapeak, og blev der erobret samt
opbrændt. To af de øvrige franske Skibe vare noget tidligere
komne ind til Chesapeak, et tredie naaede lykkelig Rochefort, og en
Fregat reddede sig ind til Philadelphia.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free