- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
386

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Sømagter udenfor Norden fra 1801 til 1814

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

s’é’é

og kun førte Mærsseil og Klyver, var imidlertid kommen temmelig
nær, og Captain Broke, som formodede, at hans Modstander
maa-skee vilde løbe agtenom, og engagere i Læ, lod sine Folk være klar
til at lægge sig ned, medens Fienden passerede. Captain Lawrence
benyttede dog ikke denne Fordeel, men luffede Kl. 5%. til Vinden
paa 70 Alens Afstand fra Shannons Styrbords Laaring, braste sit
Store Mærsseil bak, og gav et tredobbelt Hurra. Shannons
Kanoner vare ladte paa følgende Maade. Den agterste Batterieskanon
havde dobbelt Skarp og en Skraasæk med 150 Geværkugler, den
næste en Kanonkugle og en Knippelkugle, og saaledes vexelviis hele
Laget igjennem. Commandeuren ved den agterste Kanon havde
Ordre til at fyre, saasnart lian kunde faae Sigte paa Chesapeaks
anden Batteriesport forenfra.

Imidlertid skyder den amerikanske Fregat forover, og Kampen
skal snart begynde. Kl. 5t 50’ affyres Shannons agterste Kanon, og
Skuddet sees at træffe tæt ved den betegnede Port; faa Secunder
efter sender Kanonen forenfra sin Ladning ind i Fiendens Skrog,
saa affyres Chesapeaks forreste Kanon, og nu komme de øvrige
efter saa hurtigt som de kunne betjenes. Kl. 5r 53’ finder Captain
Lawrence, at han ved at tage Yinden ud af sin Modstanders Seil,
er kommen til at skyde for meget over Stevn, og luffer op for at
mindske sin Fart; inen 3’ senere skydes hans Klyverskjøde og
Forremærsedreiereb over, Rorgjængeren dræbes af en Kugle, og
Fregatten løber i Vinden, faaer bak overalt, og begynder at sakke.
Imidlertid bestryger Shannons agterste Kanoner Fienden skjøns
langskibs, anrette en forfærdelig Ødelæggelse, drive Besætningerne
fra deres Kanoner, og splintre Agterportene i mange Stykker.
Chesa-peak sakker imidlertid ned mod sin Modstander, men Captain Broke
tør ikke udsætte sig for en Entring af Fiendens stærkere
Besætning, og vil først med sine Kanoner formindske disses Antal: han
lægger derfor Roret op og braser sit Krydsseil levende, men hans
Klyverstander skydes over, hans Forseil ere i Dødvinden af
Fienden, og hans Skib vil ikke falde. Følgen heraf er at Chesapeak
med sin Bagbords Laaring tørner imod Shannon, den falder af,
skyder over Stevn, men standses derved, at den engelske Fregats
Relingsanker hager sig fast i en af dens agterste Porte. Nu løber
Captain Broke forud; han seer. at Fiendens Skands er næsten
ganske forladt, lader Skibene surre til hinanden, og springer i Spidsen
for 20 Mand over paa det fiendtlige Skib. Paa Skandsen af dette
er hverken Officierer eller Mandskab at see. men 25 til 30 Åme-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0400.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free