Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Norden fra 1808 til 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-396
som det var lians Hensigt at bruge sin Hær mod Sverige; de to
Linieskibe bleve derfor liggende paa Schelden under Paaskud af
ikke at kunne slippe igjennem den engelske Blocadeescadre, hvilket
dog flere Gange vilde have været muligt.
At de af dansk-norske Officierer commanderede og med danske
og norske Matroser bemandede Skibe ikke førte dansk Flag var
en Kilde til Misfornøielse for deres Besætninger. Hertil kom endnu,
at en fransk Officierer ansattes paa hvert Skib, for med sine
underordnede franske Officierer at forestaae Regnskabsførselen og
Econo-mien, og at endvidere omtrent 200 Conserverede fordeeltes paa
begge Skibene for at oplæres i Tjenesten. En saadan Fordeling i
Commandoforholdene og en saadan Sammenblanding af to vidt
forskjellige Nationaliteter kunde ikke andet end fremkalde Rivning,
og foranledige mange Ulemper, som vanskelig kunde raades Bod
paa. Misfornøielsen hos Matroserne steg endmere, da de saae, at
Skibene bleve liggende paa Schelden, istedetfor, som de havde
ventet, at afgaae til Danmark; dog kom den under Løbet af 1808
ikke til noget ordentlig Udbrud. Men da i Januar Maaned 1809
en Ordre fra den franske Marineminister, Admiral Decrés, forlangte,
at de dansk-norske Besætninger skulde afgaae til Brest for der at
besætte to bedre byggede og mere fuldstændigt udrustede
Linieskibe, med hvilke en hemmelig Expedition i al Hast skulde foregaae,
kunde ikke Besætningernes Misfornøielse længere holdes tilbage.
Cheferne troede, uagtet mange Betænkeligheder, ikke at burde værge
sig ved at adlyde, saalænge de vare ombord, men at de, om de
bragtes iland for at gaae til Brest, heller vilde lade sig skyde, end
ombytte Vliessingen med noget andet Sted end Hjemmet. Dette
havde til Følge, at Skibscheferne nægtede at efterkomme den
modtagne Ordre, forinden de havde havt Anledning til at indhente sin
Konges Villie i saa Henseende; denne Vægring medførte deres
Arrestation ifølge Admiral Missiessys Ordre. Opbragte herover
begave to af de danske Søofocierer sig til Admiralen, og erklærede,
at de ikke vilde tjene under de i de danske Skibschefers Sted
ansatte franske Officierer, og at deres Kamerater kun bekvemmede
sig hertil, fordi de ei vilde lade sine Matroser i Stikken. Det var
ogsaa, ved ethvert Udbrud af Misfornøielse hos disse, tilstrækkeligt
at true dem rned, at deres Officierer vilde forlade dem; dette bragte
dem altid til Orden, og de dansk-norske Officierer opofrede alle
personlige Hensyn for at staae sine Undergivne bi. Mandskaberne
vare imidlertid ikke mindre opirrede end Officiererne over deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
