Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Norden fra 1808 til 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chefers utilbørlige Arrestation, og cle franske omkringliggende Skibe
holdt endog Nat og Dag Kanoner i Beredskab for i paakommende
Tilfælde at bruge dem mod de Danske og Nordmændene; dog kom
det ikke til noget voldsomt Udbrud, og dette skyldes især de
Næstcommanderendes bestemte Optræden og Frygten hos
Mandskaberne for at Officiererne skulde forlade dem. Efterat Udbrudet.
af Krigen mellem Frankrig og Østerrige i 1809 havde befriet Danmark
fra de franske Tropper, var der ikke mere Tale om at sende
Linieskibe til de danske Farvande. Men den franske Keiser vilde
desuagtet ikke give Slip paa de dygtige fremmede Søfolk; han beholdt
dem fremdeles i Vliessingen, og forlangte endog i 1811 Besætninger
til endnu to Linieskibe. Dette indvilgedes af den danske Konge;
nye Besætninger af Officierer afsendtes derhen, blandt disse sidste
den som Commandeur-Captain i norsk Tjeneste afdøde Lieutenant
Wiese, og det var først efter det mislykkede russiske Felttog, at
de Danske og Norske endelig bleve kaldte tilbage fra Schelden.
I al denne Tid havde de dansk-norske Skibsbesætninger særligt
udmærket sig ved sin Dygtighed, og liavde som oftest modtaget
Admiralens Tilfredshedssignal som dem, der i Manøvre vare hurtigst
og bedst. Keiser Napoleon besøgte Skibene tvende Gange, udtalte
sin Tilfredshed, og lod Mandskaberne tildele Extraforpleining og
Pengebelønninger. Officiererne udmærkede sig meget, og flere af
dem fik selvstændige Commandoer over mindre Fartøier og
Kanon-baadeafdelinger. Matroserne yndede imidlertid ikke denne Tjeneste
under fremmed Flag og i fremmed Havn, og i Christianssand kom
det endog blandt de til Antwerpen bestemte norske Matroser til
aabenbart Mytteri, der kun dæmpedes ved tilkaldt Militairmagt og
Officierernes gode Conduite.
I Norge havde imidlertid den dygtige og utrættelige Commandeur
Lorents Fisker arbeidet paa at danne og udvikle Landets Søværn.
Betydelige Pengemidler vare i dette Øiemed ydede af Landets
Borgere, hvoriblandt som et af de største Tilskud kan nævnes 5000
Rigsdaler fra Handelshuset Nils Anker & Co.; ved disse Midler
saae man sig om Foraaret 1808 i det Søndenfjeldske i Besiddelse
af 21 Chalupper og 30 Joller, og i det Nordenfjeldske eiede man,
ved General Kroghs Bestræbelser, henad Sommeren en Styrke af
12 Kanonfartøier. Paa denne Maade saae Commandeur Fisker sig
istand til om Foraaret 1808 i Gravningsundet ved Hvaløerne at
samle en Styrke af 30 Kanonfartøier, med hvilke han den 20de
April foretog en Recognoscering til Strømstad. Han erfarede her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
