Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Norden fra 1808 til 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41$
24 Timer havde siddet ved Aarerne, var dog deres Mod og Iver
saa usvækket, at han ufortøvet kunde skride til Angreb. Men
neppe var dette begyndt, før hans svenske Lods i sin Forfærdelse
sprang i en Jolle, og reddede sig iland. I det trange og ukjendte
Farvand satte dette Kanonfartøierne i en temmelig vanskelig Stilling,
men Klinck lod sig ikke afskrække heraf; kraftigt understøttet af
den kjække Falk, fortsatte han Angrebet, og bibragte i kort Tid
begge Kutterne saadan Skade, at Swan nødtes til at stryge, medens
Hero, i en ilde tilredt Forfatning, med Vanskelighed reddede sig
ved Flugten. De norske Fartøier havde ingen Skade faaet, men
Swan havde 3 Døde og 1 Saaret, og dens Skrog var saa medtaget,
at den sank, førend den kunde bringes hen paa Grunden. Det
antages, at Hero ogsaa er sunken udenfor Skjærgaarden.
Medens Kanonfartøierne værnede om Handelen i Skjærgaarden,
og holdt de fiendtlige Krydsere borte fra denne, beskyttede
Briggerne Koffardiefarten i Skagerakket og paa de norske Kyster.
Otte af disse tilligemed en armeret Skonnertbrig krydsede i dette
Aar i det nævnte Farvand, og fratoge Fienden en Mængde
Handelsskibe. Men ogsaa mod de disse ledsagende Krigsskibe kom det
ofte til heldige Kampe. Saaledes stødte Briggerne Langeland,
Lougen og Kiel den 31te Juli om Aftenen udenfor Langesund paa
den engelske Kutter Algerine og den af Englænderne i 1807 fra
Kjøbenhavn borttagne Brig Brevdrageren. Veiret var saagodtsom
stille, og de to engelske Fartøier fik derfor i Hast sine Aarer ud,
for om muligt at undgaae sine Modstandere, der paa sin Side
ogsaa brugte sine Aarer af alle Kræfter. Den følgende Morgen
havde de jagende Brigger vundet betydeligt ind paa de Flygtende,
men Langeland var tillige kommen saa langt forud for sine
Kamerater, at de engelske Fartøier troede at kunne afskjære den fra de
øvrige. Dette lykkedes dog ikke;. Langeland trak sig tilbage til
de andre Brigger, og Englændernes Manøvre tjente kan til at bringe
dem sine Fiender end nærmere. Disse fortsatte da Jagningen med
fornyet Iver, og snart var Langeland, med sine Seil halte op i
Givtougene, for Aarene alene atter langt i Forhaanden for de
øvrige Brigger. De engelske Fartøier fornyede nu sit Angreb paa
Langeland, men kun for snart, ilde tilredte, at maatte trække sig
tilbage. Langeland aabnede en heftig Ild mod dem, og blev snart
understøttet af de to andre Brigger; Algerine trak sig tidligt ud
af Kampen, og undkom ved Hjælp af sine Aarer, men Brevdrageren
frelstes kun ved en opkommen Briis, som det synes, at den hurti-
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
