- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
422

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Norden fra 1808 til 1814

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-422

Side var endnu større; thi her havdes 12 Døde og 11 Saarede.
Iblandt de første af disse vare 1 Lieutenant og 1 Læge, og iblandt
de sidste de 4 øvrige Officierer, som deeltoge i Kampen. Bodenhoff
behandledes af Lord Stuart med megen Agtelse, og denne gav ham
hans Kaarde tilbage med de Ord: „De har brugt den saa godt.
at det var Skam, om De ei skulde bære den." I sin Rapport
angiver ogsaa den engelske Chef Bodenhoffs fortvivlede Modstand,
og den ypperlige Stilling, hvori han havde vidst at lægge sine
Fartøier, som Grund til det store Tab, han havde lidt.

Ved sin tapre Modstand var det lykkedes Bodenhoff at frelse
Tromsø fra Fiendens Angreb, og med denne vakre lille Vaabendaad
ende Krigsbegivenhederne paa Norges Kyster. Endnu forefaldt
derimod enkelte saadanne i Danmark, og Briggen Attacks Erobring
af Lieutenant Falsen, udenfor Grenaa Natten mellem den 18de og
19de August, forøgede Antallat af de fiendtlige Orlogsfartøier, som
i denne Krig maatte overgive sig til Kanonbaadene. Briggen Attack
førte 1 3 Kanoner, og havde 53 Mands Besætning; endnu en anden
Brig, Wrangler, var i Følge med den, da Falsen angreb med 8
Kanonchalupper og 6 Joller, men denne undkom, og kun Attack
blev erobret efter et kjækt Forsvar, der havde kostet den 2 Døde
og 9 Saarede. Kanonfartøierne havde ingen hverken Dræbte
eller Saarede.

De politiske Begivenheder, som fandt Sted i 1812, truede
imidlertid med at bringe Danmark og Norge ind i end større Fare,
end Krigen med England havde kunnet paaføre dem. Fredsbruddet
mellem Østens og Vestens mægtige Keisere, Tractaten i Abo den
21de Marts, hvorved Rusland garanterede Sverige Besiddelsen af
Norge, den stedse voxende Coalition mod Napoleon, og endelig
dennes ulykkelige Vinterfelttog til Rusland, bragte Krigsskuepladsen
nærmere Danmarks Grændser, og dette Riges Regjering saae sig
derfor nødt til at underhandle om Fred med Storbritanien. En
Følge heraf var, at, med Undtagelse af Erobringen ved de Engelske
af to Stykpramme paa Elben Natten mellem den 20de og 21de
Marts, ligesom en for de Danske meget hæderlig Kanonbaadsfægtning
den 3die September ved Büsum, saagodtsom ingen Krigsbegivenheder
forefaldt tilsøes i Løbet af 1813. Kaperiet standsedes, de danske
og norske Søfolk hjemkaldtes fra Schelden, og alle Fiendtligheder
vare indstillede under Løbet af Sommeren, indtil Englands Afviisning
af de danske Fredsforslag i August bragte Alt paa Krigsfod igjen.
Dette førte dog ikke til andre mere væsentlige Krigsbegivenheder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free